VægterneOgDetGamleKøbenhavn

»Om

Urtebodernes tidlige Lukning.

Af et Avertissement i Adresseavisen sees, at Urtekræmmerlaugets In

teressenter have besluttet at lukke deres Udsalgsboder Kl. 10 i Vinter-

maanederne. Havde denne Beslutning været tagen for 50 Aar siden, da

vilde den aldeles ikke have reist nogen Opmærksomhed, men nu synes

den ikke at passe med Tiden. For et halvt hundrede Aar siden stod

Folk tidligt op, og gik, overeensstemmende med Vægterverset, til

Sengs Kl. 10. Nu derimod skeer det Modsatte; vore Skuespil ere sjæl

dent forbi før Kl. 10; man gaaer først i Selskab Kl. 8 og kommer ikke

derfra førend Kl. 12 -1; Reisende kunne komme hertil sildig om Afte

nen, og saaledes gives der vist Mange, der efter Kl. 10 kunde trænge til

en Kop The eller anden Forfriskning, om findes blandt Urtekræmmer

nes mange Handelsartikler. Det er da klart, at denne Urtekræmmernes

Beslutning ikke finder almindeligt Bifald. Visseligen var det rigtigere,

om de aabnede deres Udsalg 1 time sildigere om Morgenen, og derved

holdt aaben indtil Kl. n .«

Politievennen. Nr. 1349. Loverdagen, den 6te November 1841.

Politievennen. Nr. 1451. Fredagen, den 20de October 1843.

»Vægterne med Træskoe.

Ikke er det allene et høist curiøst Syn, at see Vægterne trampe om paa

Gaden med Træsko, men det er til stor Interesse for Gavtyvene, som

da frit kunne passe deres Dont, og kun med lovlig Varsel vorder over

falden af Vægteren, som saaledes giver dem tilkjende, ved sin plumpe

Gang, at det er en Rolighedsforstyrrer for Gavtyvene, der da paa denne

Maade nemt kunde undslippe, ved at tage, som man siger, til Harens

Gevær. - Men er det nu til Fordeel for Gavtyvene, at Vægterne gaa med

Træskoe, da er det til Forstyrrelse af Natteroen, for fredelige Folk,

som ønsker at hvile sig med en god Søvn efter Dagens Møie og Besvær.«

Politievennen. Nr. 1483. Fredagen den 31te Mai 1844.

»Skal Nattevægteren være Sanger.

I tydske Blade førtes Klage over Postkarlenes Blæsen midt om Natten

og i Morgenstunden, fordi Sunde og Syge derved forstyrredes i deres

natlige Ro. Denne Paastand blev omtalt i et Selskab, som eenstemmig

var af den Mening, at et reent tonende Posthorn pleier at opvække