VægterneOgDetGamleKøbenhavn

saavel hos de Sunde som de vaagende Syge en slet ikke ubehagelig,

men meget mere oplivende Følelse, ligesom enhver Musik ved Nattetid

gjerne høres af dem, hvis Øren ikke ere ganske sløve for behagelige

Toner, om man endog i nogle Minutter afbrydes i sin Søvn. Imidlertid

skulde det blot være de Postilloner, som blæse reent, tilladt at lade

deres Horn gjenlyde i Byens Gader, og Lærlinge skulde gives den For

maning, at de flittigere øvede sig paa fri Mark, for hverken om Dagen

eller om Natten ved deres falske Toner at støde Indvaanernes Øren.

Langt ubehageligere Følelse opvækker derimod Natvægternes for

det meste uharmoniske Sange i nogle Byer, som, hver Gang en Time er

forløbet, paa Forlangende af en enkelt Borger og imod Betaling afsynge

eller udskrige foran sammes Boepæl en for det meste lang Takke- eller

Gravsang, undertiden endog understøttet af en anden Vægter, hvorved

det hele Nabolavs Søvn forstyrres. Naar nu en Borger har den Ret, at

tvinge Vægteren til sit Privat-Øiemed, saa kunde jo vel en anden, tredie

og fjerde faae Lyst at tage Natvægteren i Beslag for et andet Privatøie-

med og for at udføre et eller andet sorgfuldt Indfald, men hvorved

denne, maaskee til Fare for Byen, paa en usømmelig Maade vilde for

sømme sin Vagttjeneste.

Skulde den alvorlige Afskaffelse af en saadan Misbrug ikke være et

velordnet Polities Sag i Byen ?

»... i Berlin er Vægternes Syngen for længe siden afskaffet; men der

gives desuagtet saare Mange, som gjerne ville høre Afsyngelsen af

aandelige Sange om Natten. Smagen er forskjellig, og derfor kan man

ikke gjøre Alle tilpas. Hvo tænker herved ikke paa Fablen, hvori Gart

neren ønsker Regn, men Pottemageren tørt Veir. Vistnok maa Nat

vægteren ikke være nogen Skrighals og Postillonen ingen Stymper;

imidlertid vil man hellere høre en dog taalelig Stemme af en Natvægter

end et reent Horn af en Postkarl, og det musikalske Øre vil hellere høre

en Natvægters harmoniske Stemme end en ukyndig Postkarls gjennem-

trængende Blæsen, naar

han

desuden er forsynet med et slet Posthorn.«

Politievennen. Nr. 1506. Fredagen, den 8de November 1844.

»Philanthropen og Kudsken.

Et Natstykke.

Klokken er henved 1. En Karet holder udenfor Huset, Kudsken slaaer

Armene sammen. I Kielderhalsen sidder en Vægter og sover.

Kudsken.... De kan troe, Herre, det er et suurt Liv at være Hyrekudsk.

Om det saa kun er en Vægter, saa har han dog Nattero, men vi