79 / 637
62
ftørfte
naaelfe, funbe I>at>e 9?ptte af en vibere forberebenbe Unbervttømng
i abfftllige matl)ematiffe, pf)tyfiffe øg naturI)iftøriffe 2)ifripliner, og
i gølge en l)crpaa ubgaaenbe goreftitting til Æongen, bevtlgebe grc*
bertf V. at be i et Slar, meb fongelig Unberftøttelfe, maatte før#
blive i Æiøbcnfyavn, for at lægge ftg efter faabantte, til 9?eifett itpt*
tige Æunbffaber øg gcevbtgfyeber, Ijvørtblanbt øgfaa var tegning.
2)e tiltraabte berfør førft t goraaret 1752 bereø 9U’ife, øg tnbfenbte alle#
rebe famme (Sfteraar bercø førfte beretning til ©elffabet. gortfæt*
telfen fulgte bet ncefte goraar, og faalebeø fæbvanltgcn fyøert <£jalv*
aar. gorubeu fReifenø 2)agbøger, ber forfattcbeø af <8. (Dlaffen,
og be optegncbe bcmærfninger øg Sagttagelfer, ber ligclebeø af
fyam rebigerebcø, tnbfenbte be Dictfenbe ftunbom ogfaa ^lantefam«
Unger, gugle og anbre Naturalier, fom forclagbeø ©elffabet. S3reve
og ffrtftltge beretninger om Sidfen bleve fæbvattligen, ligefom Ma*
nuffrtptet ttl 9iorbcnø Oieifc, t bereø l)de Omfang oplæfte t ©elffa*
betø Møber; og efterat bette et s$ar ©ange l)avbe funbet ©teb,
beftuttebeø (1753, 11. Oct.) at et Ubtog af bet Oplæfte funbe iitb*
føreø t ”bc lærbc Slvtfer”, og bette efterfyaanben fortfætteø meb be
ittbfommenbe beretninger. 2)tøfe fhtlbe beøubeit af enfcltc, bertil
cømmtttcrebeMeblemmer (ifær Matfycmatifcrc øg bo tantfere) gtennem*
gaaeø
;
og be veb benSetligfyeb giørte bentærfntuger og Æritifer
tiU
feitbeø be 9ietfenbe. ©aalebeø overgav man (1753, 16. IHpr.) be
førfte ©ang tnbfomne ”iølanbffe ©ager” til (Sirculation imellem ^sro#
feøforerne ^ee, ^ortebort? og 3iegenboIg. Men l)eller iffe btøfe
overtlebe fig, øg s4?ræfeø maatte t Møbet b. 7. 3uit. mtnbe bem
om, at "ftben be ^ rr . ^rofeøforer enbnu intet l)avbe gtort veb be
iølanbffe ©ager, og tibcn nu var for ^aaubcit (til ©fibeiteø 31f?
gang til 3ølanb), be altfaa nu vilbe giøre en (Snbe berpaa;” fyvor*
paa $røfeøforente <£)orrebørø og griiø beøuben committcrebeø ttl at
unberføge, ”bvab ©lagø 2) r ogu er og ma 11) ema 1
1
f f e 3 tt f t r ti#
ment er be iølanbffe ©tubcitter ttforbigængelig befyøvebe,” og font
©elffabet ba vilbe befofte. Om ben mobtagne (Srinbrtng af ^ræ*
feø fyar frugtet, fecø ct af ^protocollcn; men vel at *profeøfor
genbalg ogfaa t bet følgenbe Slar (1754, 1. Mai) maatte opforbreø
til ”at fenbe ©ecretairen fine og be anbre ^rofeøforerø Reniarques
til be iølanbffe ©tubenter, ba ©fibette nu tage bort, øg tibeit et
længere fan ubfætteø; Ijvilfet l)an og lovebe.” Mebictneren bucfy*
ivalbt var ben, font ifær maatte tage ftg af ben naturfyiftoriffe SDeel