14 / 63
Urtebod fra første Halvdel af
det 19. Aarhundrede.
— I Begyndelsen af 60erne var København kun
som en stor Provinsby med ca. 170,000 Indbyg
gere, og de ældste af os husker maaske Beskri
velsen af Byen, at den var 1 Mil i Omkreds.
Grænserne var da Voldene og lidt spredt Bebyg
gelse udenfor. I Slutningen af Laugstiden hen
vendte en Del af de udflyttede paa Vesterbro sig
til Laugsformanden med Anmodning om at faa
en Urtekræmmer ud i Kvarteret, der var ved at
vokse op. Laugsformanden svarede, at han havde
ikke hørt, at der var nogen, der trængte til Urte
kræmmervarer der; men forøvrigt boede der to
Urtekræmmere paa hver sit Hjørne af Frederiks-
berggade, der kunde de jo købe. Der er senere
blevet Brug for adskillige Urtekræmmere paa
Vesterbro.
Endnu til op imod 1890 laa Voldene som et
snærende Baand for Byens Udvikling; men der
efter kom der Fart i Nedrivningen. Nørrevold
var ved Begyndelsen af 90erne allerede en meget
smuk Promenade; den er senere undergaaet For
andringer, der ikke har levnet ret meget af det
skønne Præg, som det lyse Løv paa de unge
Træer ved Foraarstid gav den. Vi har endnu
en lille Levning af Nørrevold tilbage, som dog
kun de færreste tænker paa, det er Broen,
der ligger over Kanalen i Ørstedsparken, det er
den, der dannede Forbindelsen fra Nørrevold
indover Frederiksborggade, og derfra kunde man
nyde Synet af den smukke Allé, der indrammede
Frederiksborggade, saaledes som vi ser det i
Nørre Allé og Østerallé, og som det har været i
de andre Hovedgader, Falkonerallé og GI. Konge
vej. Ligeledes har vi, dels i Tivoli og Ørstedspar
ken, dels i Østre Anlæg Bastionerne, der skyder
sig frem i en Trekant, og som beplantet med
Buske og Blomster er den rene Idyl. Hvad de
gemmer af Minder, véd vi kun lidt om; men det
har ikke altid været Idyl. Det sidste Stykke Ve-
stervold ved Langebro faldt omtrent samtidig
med Raadliusets Bygning i 1893. Jorden, der blev
kørt ud fra Raadhusgrunden, blev brugt til at
bygge Søpavillonen paa. Raadhusgrunden ligefra
V. Boulevard til Frederiksberggade og videre
langs med Vestervold til overfor Løngangsstræde
var dengang indrammet af Træskure med Boder
Mage til Trommesalens Skure nu.
Indbyggerantallet voksede stærkt, i 1870:
181.000; 1880: 235.000 plus Frederiksberg:26.000;
1890: 313.000 plus Frederiksberg: 47.000, og yder
ligere 100.000 til i 90erne, og vi kan paa nuvæ
rende Tidspunkt begynde at spejde efter at naa
en Million.
Men nu vort Fag indenfor denne Udvikling?
Ja, der er jo adskillige Urtekrambutikker, der
har maattet neje sig for Kravet om Plads. Hjørne
butikkerne paa Strøget var den Gang ofte besat
af vort Fags Udøvere, og som vi hørte det før
af Laugsformanden, var der Urtekræmmere paa
begge Hjørner af Frederiksberggade ud imod
Vesterbro, men ogsaa paa de to Hjørner mod
Gammeltorv og videre ned ad Strøget. I den dybe
Kælder paa Hjørnet af Købmagergade og Ama
gertorv var der indtil op i 90erne Urtekrambutik,
hvor man endnu kunde se den gamle, for Resten
pyntelige Dragt med mørk Jakke og hvide For
klæder af Størrelse som dem, Slagterne bruger
nu til Dags. I en Kælderbutik paa Hjørnet af
Viktoriagade og Vesterbrogade optraadte Inde
haveren i hvid, tætknappet, toradet Jakke med
store Benknapper; det var paa den Tid en Sjæl
denhed; men det stod smukt til hele Butikkens
Udseende. Vi mindes fra Butikkens Diskpynt,
som ligeledes var meget sirligt udført, el lille
9