42 / 63
trives i Storbyer, men den kan ogsaa der være
aldeles ødelæggende for Handelsstanden.
Vi kan kun appellere til dem, der muligt er
fælles Leverandører til begge Parter, at de ikke
vil glemme os for den nye, store Kunde, der
hedder EPA. Bestyrelsen besluttede da at sende
en Rundskrivelse til dem, man mente vilde kunne
optage en saadan Forbindelse.
Nu, da disse Linier skrives, er Enhedsforret
ningerne under Debat paa Rigsdagen. Det viser
sig her som saa ofte før, at Partiet Venstre ikke
forstaar Handelsstandens Ønsker, det kunde man
vel omtrent have sagt forinden. Venstre interes
serer sig kun for Bondepolitik og ikke for Han
delsstanden. Man skulde ellers tro, at Politik er
et Samfundsspørgsmaal, der rækker længere end
til ens egen Gadedør. Der anføres, at der endnu
er saa faa af EPA-Forretningerne, saa de endnu
ikke har opnaaet at gøre Skade. Men naar Ven
stre engang bliver overbevist om, at nu gør de
Fortræd, saa er det for sent, saa er en Lovgiv
ning derom rimeligvis overflødig, for da kan
de næppe udryddes, i hvert Fald ikke uden Tab
for de paagældende Indehavere. Blev det forbudt
nu, da var dette Tab udelukket, samtidig med, at
man forebyggede deres ødelæggende Virksomhed
overfor den øvrige Handelsstand.
—
U n d e r s a l g a f P e r s i l
forekom af og til i Be
gyndelsen af dets Fremkomst, men faa har mestret
den Kunst at slutte en Overenskomst
0111
Pris og
Salgsforhold og faa den respekteret som Persil
har kunnet. Vi beundrer det i samme Maal, som
vi paa Handelsstandens Vegne er taknemlig der
for. Vi har undertiden faaet tilsendt et Beløb,
50 Kr., som Konventionalbøde for Undersalg. Der
bliver slaaet ned straks, og den, der engang har
faaet en Bøde, tager sig næste Gang i Agt. Der
skal jo sælges en Del Persil, før der er indgaaet
50 Kr. i Fortjeneste igen.
—
D a n s k e K ø b m æ n d s H a n d e l s A k t i e s e l s k a b
var under Omtale i November 1934 ved et Be
styrelsesmøde, hvor en Handlende klagede over
deres Salg til Mejerierne, og hvad værre var i en
Købmands Øjne, de optog Mejerierne som Aktio
nærer, hvad vi vilde mene ikke var i Overens
stemmelse med godt Købmandsskab.
—
S v e n d b o r g E d d i k e f a b r i k k e r
tilskriver os, at
de fremtidig ikke sælger Eddike til F. D. B., men
alene til de Handlende. Der oplystes samtidig, at
Brugsforeningen har anført som Grundlag for
Samhandel, at Fabrikken leverede saa mægtigt
et Kvantum til F. D. B., at den derved var i Stand
til at gøre saa fordelagtige Indkøb, at deres For
tjeneste paa F. D. B.’s Køb maatte dækkes ved
Fortjeneste paa Salget til andre Kunder. Denne
Tanke er saa horribel, at man forud kan sige,
at den har ingen Købmand været Mester for.
Idéen er godt fundet paa, men smuk er den
ikke.
—
M a r k e t e n d e r i e r n e
, som trives bedre nu end
nogensinde før, er egentlig ikke Marketenderier i
den Forstand, som da de begyndte, kun med For
friskninger til Personalet. Det har udartet sig til
hele store Handelsvirksomheder, hvor man til
syneladende tilsidesætter ethvert Liensyn til Lov
0111
Handelsnæring. Der handles med alt fra A
til Z, og hvad man ikke har, modtages der Be
stilling paa til senere Levering eller med Rekvi
sition til Firmaer i Byen, hvorved man søger at
komme uden
0111
den ene Gren af Handelsstan
den, Detailhandelen; men man kan vel nok være
helt sikker paa, at hele Detailhandlerfortjenesten
faar Forbrugeren næppe.
Det er godtgjort at et Marketenderi i 1933 om
satte for 591.000 Kr. og i 1934 for 650.000 Kr.
Der findes 112 Marketenderier med Borgerskab
i Havekolonier, og disse svarer Afgift af Han
delen med stærke Drikke. I Fabrikker 213 med
Magistratsbevilling og 51 med Borgerskab og Af
gift af Spiritushandel, samt endelig 42 koopera
tive, ialt 418 Marketenderier i København. Denne
Plage er for Handelsstanden meget alvorlig; og
sideløbende hermed er Omløberiet, som tidligere
er omtalt, ogsaa taget til i de senere Aar.
—
F r i t z P a u s t i a n
døde 27. Aug. 1935, og der
blev tilføjet Medlemsprotokollen en Udtalelse der
om, hvori udtrykkes det Tab, Foreningen havde
lidt og den Taknemlighed, vi alle hver for sig
skyldte ham. Det hedder til Slut: Vi samler vore
Tanker i dette ene lille Ord, Tak! ringe af Stør
relse, og dog rummer det alt, hvad vi føler i
dette Øjeblik. Æret være hans Minde!
—
G e o r g H a n s e n
blev valgt ind i Bestyrelsen
1920, og det var ikke et tilfældigt Valg. Han
havde nemlig allerede længe vist en brændende
Interesse for Foreningen. Valgtes først som Sup
pleant og rykkede ind i Bestyrelsen, da L. Peder
sen afgik ved Døden. Det kan siges uden at for
klejne nogen, at det var Georg Hansen, der som
Medlem af Handelsudvalget altid maatte trække
det store Læs af Arbejdet. Paustian var ikke stærk
de senere Aar, og Georg Liansen havde Forenings
interesser og Arbejdslyst som faa. Men det gik
ham som saa mange før ham, at da han skulde
til at nyde Glæden af sit Arbejde som den førende
indenfor Urtekræmmerforeningen, var der vokset
en Stab af Medlemmer op, som kun kendte Georg
Hansen efter Nuet og ikke tænkte fuldt saa me
get som de ældre paa den Værdi, han havde
været for Foreningen gennem mange Aar. Imid-
37