46 / 63
— 1 November sidste Aar blev der, efter Ind
samling blandt Foreningens Medlemmer, sat et
smukt
M i n d e s m æ r k e p a a F r i t z P a u s t i a n s G r a v
paa Solbjerg Kirkegaard. Ved Afsløringen talte
C. E. Petersen, Wald. Jensen og Søren Wiene.
Tanken
0111
Indsamlingen til Mindesmærket var
opstaaet blandt Medlemmerne og fandt saa god
Tilslutning, at næsten hele Udgiften dækkedes
derved.
—
I H u m
havde haft nogle helsides Annoncer
i Berlingske Aftenavis, og deri var anbragt An
noncer fra flere førende Importører af Vin. Set
med Købmandsøjne saa dette meget uheldigt ud,
og Medlemsbladet paatalte det da ogsaa omgaa-
ende. Vi antager, efter det, der siden er sket, at
det ikke vil gentage sig, og saa skal vi være til
fredse.
Love og Reissager. Beskatning og
Restriktioner.
— I 1892 fik vi den første Forsmag paa
B e
s k a t n i n g a f B a j e r s k ø l l e t .
Før den Tid kunde
man købe en Bajer for 7 Øre og pr. Dusin
Øre
Afslag for Partiet. For den, der rigtig har Smag
for 01, maa Tænderne løbe i Vand ved Tanken.
Indkomsten ved Beskatningen blev anvendt til at
gøre Sukker- og Petroleumsprisen lavere. Saa
vidt vi erindrer, varede det ikke ret længe, før
Sukkerprisen var paa samme Niveau igen. Det
eneste helt sikre, vi opnaaede, var, at Øllet var
blevet dyrere; men det var dog rene Bagateller
mod, hvad vi senere er blevet præsenteret for, og
Enden er maaske ikke endda.
Verdenskrigens store Vanskeligheder begyndte i
Slutningen af 1915 og Begyndelsen af 1916 først
rigtig at vise sig, og man blev stillet overfor Be
grebet Klausuler, Hæftelser, der fra de forskellige
Regeringers Side var lagt paa Varerne. Hvis vi
ønskede at faa dem, maatte de ikke være Gen
stand for Reeksport Men deroppe paa Kanten af
Ret og Uret var det jo, at den store Fortjeneste
laa, og der var aabenbart adskillige, der maatte
bøde haardt for deres Mangel paa Evne til at
skelne mellem disse to Poler.
Dommeren, Hr. Thorup, der havde disse Sa
ger i sin Haand, var ikke blid, og det kan jo godt
hænde, hvis han tænker tilbage paa den Tid, at
ogsaa han selv har denne Følelse; men Sagernes
Mængde gjorde, at der skulde handles hurtigt, og
der maatte maaske ogsaa statueres Eksempler,
der kunde virke afskrækkende. Det var en grim
Tid og mange af vore Fagfæller dumpede og
saa ind i noget urigtigt af Vanvare, mens andre
vel nok var ude om sig for den lokkende Ge
vinsts Skyld.
Den første Form for
S o c i a l h j æ l p
fik vi i 1916.
Det var
D y r t i d s m æ r k e r
å 50 Øre, der dog kun
maatte anvendes til Nødvendighedsartikler. Men
det gik med disse Mærker, som det gaar med al
anden Hjælp af denne Art. Den kan bruges, men
ogsaa meget ofte misbruges. EnMand havde faaet
samlet saa mange Mærker, at han lige akkurat
kunde faa K Aquavit. Den gik dog ikke, skønt
han hævdede, at det var meget nødvendigt for
ham.
— Januar 1917 fik vi de første
R a t i o n e r i n g s
k o r t
(for Sukker). Det blev senere meget værre;
der var Rationeringskort paa mangehaande Ting;
de varede Krigen ud, og det var med stor Glæde,
man afleverede de sidste; thi disse Kort var ikke
alene til stort Besvær for de handlendes Regnska
ber; men de bidrog til skarpe Sammenstød mel
lem Købmand og Kunde, ligesaa bittert som et
Sammenstød om en tom Flaske kan være. Ad
skillige Kunder gaar endnu med en Samvittighed,
der er stærkt flosset i Kanten. Det var en Sport
eller snarere en personlig Tilfredsstillelse for
disse at »glemme« at aflevere Mærker. Varer, der
først var udleveret uden Mærke, fik man uhyre
sjældent Mærker for bagefter; der var dengang
som nu Husmodre, der aldeles ikke kunde admi
nistrere.
Rationeringen har vi stadig; nu hedder det blot
V a l u t a r e s t r i k t i o n e r ,
og dette System har vi ar
bejdet under i de sidste Aar. Tidligere var det
Forbrugerne, der rationeredes; nu er det Impor
tørerne og derigennem Handelsstanden. Det er
meget strengt at arbejde under Valutasystemet,
og det fører ligesom de forrige Restriktioner til
en Fordyrelse af Varerne. Jernindustrien og Teks
tilindustrien beskyttes derved, at der som Regel
kun gives Valuta til de nødvendige Raaprodukter
og Halvfabrikata, men ikke til Færdigvarer. Der
igennem bliver den danske Arbejderstand privi-
ligeret; men det købende Publikum faar at mær
ke, at vor hjemlige Industri ingen Konkurrence
har. De Ting, der fremstilles, bliver paahæftet
en Pris, der ofte er unødvendig stor, fordi Kon
kurrencen, den naturlige Prisregulator, er borte.
Man arbejder i vore Nabolande omtrent efter
de samme Principper, hvilket fører til, at Forhol
dene ikke bedres stort ved de trufne Dispositio
ner; hvad der vindes ad en Vej, tabes ad en
anden.
Omtrent samtidig med Indførelsen af de foran
omtalte Rationeringskort oprettedes
K o m m u n e n s
F o l k e k ø k k e n e r ,
og derefter kom de Slag i Slag,
alle de Institutioner, der havde til Formaal at
4
1