179 / 358
F. L. SM I D TH & CO.
Ved
Cement
forstaar man i al Almindelighed Stoffer af den Egenskab, at naar
de udrøres med Vand, hærdne de lidt efter lidt til en meget fast Masse, idet der
foregaar en
kemisk
Binding af det tilsatte Vand. Da denne Hærdning kan foregaa
og holde sig
under Vandet,
indser man strax alene heraf Cementens Betydning for
alt Vandbygningsarbejde. Cement fremstilles hyppig ved Brænding af lerjord- og
kalkholdige Silikater. Paa denne Maade tilvirkes der tvende Arter af Cement:
Ro
man-Cementen
og
Portland-Cementen.
Den førstnævnte Cement-Art fremstilles ved
Brænding af lerholdige Kalksten ved en Temperatur, som holdes saa lav, at Massen
F. L. SMIDTH & CO.s MASK INFABR IK I VALBY — SiMEDIE
ikke — som det hedder med et gammelt dansk Ord —
sintrer
sammen (o: smelter
fuldstændig sammen til en haard, stenagtig Kage). Boman-Cementen er først fremstil
let 1796 af Parker, der anvendte Kalkmergel, som forekom i Londonleren. P o r t l a nd-
C em e n te n er den vigtigste af alle Slags Cement. Det er et saa almindeligt Mørtel-
Materiale, at der til Byggeforetagendernes Sikkerhed er opstillet saakaldte »Nor
mer« for denne Cements Egenskaber. Ifølge de danske »Normer«, som næsten ord
ret stemmer med de tyske, skal der ved Portland-Cement forstaas »et Produkt, der
er tilvirket ved Brænding indtil Sintring af en omhyggelig Blanding af Stoffer, hvis
væsentligste Bestanddele er kalk- og lerholdige Materialer, og som derpaa er malet
til Pulver«.
Et saadant Stof blev allerede fremstillet i 1824 af J. Apsdin i Leeds, som gav
det Navn efter dets Lighed med den i England meget benyttede Portland-Sten.