![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0284.jpg)
K J Ø B E N H A V N
Af Hensyn til Forretningen forlod dog Cornelius Knudsen jun. de Danskes Vej til
Ros og Magt, arbejdede paa Værkstedet og gik samtidig paa Polyteknisk Lærean
stalt, som han forlod som exarn. polyt. i 1865.
Men det lille Bekendtskab med Flaaden og Søen tik sin store Betydning for
Cornelius Knudsen. Det bragte ham til at slaa ind paa en ny Vej, nautiske og me
teorologiske Instrumenter.
Spørger man nuomstunder, hvilket Haandværk der vel er det fornemste, maa
EXPEDITION SLOKALET
Svaret blive, at det er det, som mest kommer til at arbejde i Videnskabens og
Kunstens Tjeneste, som særlig udvikler sig ved Samarbejde med dem. Her kommer
sikkert den mekaniske Instrumentmagers Virksomhed til at staa som en af de før
ste, — ganske paa samme Maade som Kunstdrejerens i gamle Dage. Kun ved det
inderlige Samarbejde mellem Videnskab og Haandværk fremstaar de Instrumenter,
»som knytter Livet til Ideen«, som slaar Bro mellem det praktiske Liv og den høje
Videnskab.
Paa de nautiske Instrumenters Omraade fremgik der ved Samarbejde med
Kaptajn i Flaaden, Claussen, en Kontroldybdemaaler, et Azimuthspejl, en Kræng-
ningsmaaler, en Deflector (hvorved man er i Stand til at bedømme Kompassets
Indstilling) samt en Kompasrose efter et nyt System.