S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

FORRETNINGSHUSET

A. FONNESBECH

e t

vil ganske sikkert gaa den Provinsbo, der

—

efter lang Tids Fraværelse

— kommer til Kjøbenhavn og en tidlig Aftentime gaar en Tour op ad Øster

gade, paa samme Maade, som det gik en hollandsk Skipper en Gang i Christian IY.s

Dage. Han kom, fortælles der, efter i lang Tid at have pløjet andre Farvande, til

Kjøbenhavn; men da han fra sit Skibsdæk saa Børsen og de mange andre smukke

Bygninger, der var fremstaaede under den b}rggelystne Konge, blev han enig med sig

selv om, at han maatte have gjort forkert Bestik og var kommen til en anden Havn,

og først lidt efter lidt gik det op for ham, efterhaanden som han fik Øje paa tiere

og flere gammelkendte Ting, at det dog var det rigtige, gode, gamle Kjøbenhavn, han

var kommen til, — om end i en ny og betydelig forskønnet Skikkelse.

Saaledes vil ogsaa vor Provinsbo, naar han staar i den oplyste, menneskemyl-

rende Østergade, længselsfuld spejde efter et Hus, et Skilt, et Navn, der kan give

ham betryggende Vished for, at han ikke er gaaet forkert i Byen, at han er paa

kendt og hjemlig Grund midt i de fremmedartede Omgivelser.

Og er han da kommen saa langt som hen til Pilestræde, hvor den gamle Ka

rakter saa ganske er forsvunden, vil hans Øje mulig lige overfor møde Navnet

011

nesbech

, og han vil paa een Gang føle EYed i sit Sind og Hvile for sin Tanke, —

her har han endelig fundet et fast Holdepunkt, et Sted, han saa at sige kan fortøje

ved i sin Erindring, inden han atter vover sig ud paa den ukendte Strøm.

»Fonnesbeclis Kælder, — Gud ske Lov! der er da endelig noget af det gamle,

noget af det jeg kender!«

Og naar han saa kommer helt derhen, vil han standse forbavset. Hvad han har

taget for et fast Holdepunkt midt i Bevægelighedens strømmende Uro, har selv for

andret sig, er fulgt med Tiden, er blevet moderne.