344 / 358
K J Ø B E N H A V N
w
sin egen
douce
Musik. Silke kan rasle som tørre Blade, som dansende Løv, som en
opskræmt Klapperslange — det er altid, som om Silke
lever,
som om den ikke var
et dødt og dorsk Stof, som lurede der et Liv bag dette glatte, kølige, fornemme
Ydre.
I gamle Dage gjaldt dette maaske endnu mere, den Gang da Silketøj skulde
kunne
staa a f sig selv
, og det var dets højeste Dyd, at det var
som et Brædt.
Men
netop da Otto & Råben startede deres Forretning, og de for første Gang var ude
i den store Verden for at gøre selvstændigt Indkøb til eget Købmands-Brug, slog
UDSTILLINGSLOKALET I STUEN
Moden brat og afgørende
0111
, den saakaldte
MerveiUeax
-Genre kom op, og det
tunge og svære blev afløst af de lette, lyse, lækre Silke-Stoffer, som nu er de domi
nerende, og som liar noget ungpigeagtigt over sig, noget, der rent uvilkaarlig min
der
0111
Foraar og Friskhed.
Som ganske ung havde J. C. Otto (født i Kjøbenhavn 21. Decbr. 1843) begyndt
sin Læretid hos Sten Møller for endelig at gaa over i J. B. Schjelderups Silke-
vareforretning i 1860, hvor han senere blev Kollega med N. Chr. Råben (født 28.
August 1850 i Vonsild ved Kolding).
De unge Mennesker lærte her at forstaa deres Fag til Bunds, og da Otto og
Råben derfor i 1880 besluttede at prøve Lykken i Forening ved at danne en ny,
selvstændig Forretning og rejste ud for at købe ind, saa fik de strax Øjnene op
for, at det nysnævnte Mode-Omslag var forestaaende, de rettede resolut sine Ind
køb derefter — og saa rigtig havde de set, saa vældig slog det nye an, at Firmaet
allerede i den første Saison vandt Slaget og fik sat sig fast i Publikums Gunst.