93 / 120
Skilt for »Marché du Vendredi«.
Smedejern og drevet Metalblik.
BrUgge. 17de Aarhundrede.
trykket Skiltekunst er en fuldtud berettiget Be
tegnelse og dækker over en Realitet. Paa et
Tidspunkt, da de malede Skiltetavler var paa
Moden, stillede Kunstnere som
H
olbein
og
H
ogarth
deres Pensler til Raadighed;et Skilt
af
M
illais
benyttes endnu den Dag i Dag. I
Frankrig har baade
G
éricault
og
W
atteau
arbejdet i Skiltekunstens Tjeneste; fraden sid
stes Haand stammer et meget smukt Skilt, ma
let til en Kunsthandler ved Pont-Notre-Dame;
det opbevares nu som Museumsgenstand i
Berlin. Hvor stor den Alvor var, med hvilken
Kunstneren gik til sit Arbejde, ser man bedst
afCoRREOOios
beromte Maleri af Muldyrdrive
ren. der oprindelig var tænkt som Skilt og nu
er en Perle i Sutterlandgalleriet.
Det er dog næppe denne Form for Skilte
kunst. der vil eller bor blive Forbilledet for
moderne Skiltning. Langt snarere er dette at
soge i de omtalte gamle Smedejernsskilte, der
paa deres Vis og inden for deres Omraade har
hævet Haandværkskunstcn til Kunsthaand-
værk og sammenknyttet disse to Virksomheder,
der til Tider har skilt sig ud fra hinanden, men
rettelig bor virke sammen, ikke mindst naar
det som her gælder en Opgave, der stiller lige
Fordringer
eller burde gore det — til saavel
den reklamemæssige som til den tekniske og
kunstneriske Ydeevne.
Det er næppe tilfældigt, at Glarmesterens.
Kunstsmedens og Snedkerens Skilte i Reglen
er de smukkeste, thi de har begge Fagmandens
Forhaandskundskab til Materialet og dets Ud
nyttelse; derimod kan man med Rette undre
sig over. at vore Billedskærere kun har yderst
faa. ofte smukke men ganske diminutive Skilte;
de skulde jo dog ogsaa have de faglige For
udsætninger. Naar derimod saa mange af
8 6
vore Bagere og Barberer og en
Del af vore Handskemagere, Bog
bindere og Hattemagere har smuk
ke Skilte, er Grunden vistnok den,
at deres Emblemer i sig selv er
smukke og taknemlige Objekter,
der let lader sig dekorativt ud
nytte. Men selv om saaledes baa
de Materiale og Motiv ofte er givet
paa Forhaand, bliver Reklamens
Krav, i hvis Tjeneste Kunstneren
staar, dog tilbage.
Skiltet er jo nemlig en vigtig
Faktor for den Handlende. Det er
Forretningens Fysiognomi, et for
delagtigt eller farligt Vidne, der
udtrykker Indehaverens Udvik
lingsgrad i Smag og Dannelse, og
dertil — som Plakaten — en Folke-
opdrager i stor Stil. Hvad Plakaten er for
den grafiske Kunst, er Skiltet indenfor Kunst
industrien: Kunsten i Reklamens Tjeneste.
Paa de fleste Punkter er Fordringerne og Be
tingelserne for deres Levedygtighed fælles
for dem begge, kun er Kravet om Tydelighed
yderligere skærpet over for Skiltet, thi mens
den kunstneriske Plakat saa godt som altid er
illustreret og kan virke udelukkende ved sit
Billedsprog, er Skiltet — dette gælder fortrins
vis det fladt anbragte — ofte henvist til at gøre
sig forstaaelig alene ved sin Inskription. Der
for bliver Bogstavernes Størrelse og Form af
stor Betydning, idet den klare letlæste Skilte
skrift har alle praktiske Fortrin fremfor den,
der ved overdreven »Stilisering« er gjort for
snirklet og ulæselig uden at vinde i dekorativ
Virkning. Disse paa en Gang dekorative og
tydelige Skiltetyper har man i Tyskland op
dyrket indtil Travesti. Paa Udstillinger dér kan
man finde Tavler i Træ og Metal, hvis hele
Apparition bibringer dét Indtryk, at det drejer
sig om et smukt Skilt, indtil en nøjere Betragt
ning oplyser, at man har et Gravmæle for sig.
Naar Talen er om Skiltets Virkning i Gade
billedet, maa der naturligt skelnes mellem Ud
hængsskiltet og det plane Skilt, der er fast
gjort fladt paa Muren. Af disse kommer det
første sjælden i intim Relation til Bygningen,
der bærer det. Om det skal være, kan Aarhun-
dreders Aldersforskel adskille dem uden at
skade nogen af Parterne. De kan være holdt
i udprægede, indbyrdes vidt forskellige Stil
arter, uden at Helhedsvirkningen forstyrres,
»Skonvirke«s Skilt (Architekt
J
ørgen
S
torck
)
paa Kunstindustrimuseets Bygning er et ekla
tant Bevis derpaa.
Til Gengæld er Virkningen i Gadebilledet