89 / 120
BØRNS ØDELÆGGELSESLYST
I
»Forskønnelsen«» 1ste Aargang(1911 Side 124)
bragte vi under ovenstaaende Overskrift en Ar
tikel af Overretsassessor
E C K E R T , i
hvilken Artikel
der bl. a. udtaltes følgende: » . . . . Her i Kjøbenhavn
derimod kan man timevis gjennemstrejfe Gader og
hele Kvarterer uden at finde et eneste Hus, der er
blot nogenlunde frit for Gadeungdommens Attenta
ter med Kul og Kridt. Den, der kun kjender Kjoben-
havn fra Vandringer gjennem »Strøget«, vil næppe
have noget stærkt Indtryk af Sandheden af de oven
staaende Bemærkninger; thi hvor Færdselen er stærk
og Butiksskiltene ere mange, bliver der ikke stor
Tumleplads for de male- og skrivelystne. Men søg
til de roligere og mindre befærdede Gader med de
store MurHader; her vil man faa Syn for Sagn. For
øvrigt maa man ikke tro, at Fænomenet er karak
teristisk for blot enkelte Kvarterer eller Dele af Byen,
f. Ex. Arbejderkvartererne; nej, i saa Henseende
dele de nyere og »finere« Kvarterer i det hele og
store Skjæbne med de ældre og tarveligere, om end
Kalamiteten naturligvis er størst dér, hvor Gade
ungdommen færdes talrigst.
Thi at det er Gadeungdommen, der her er paa
Færde, derom kan man vel snart blive enig. Den,
som maatte nære nogen Tvivl i saa Henseende, be
høver man kun at henvise til en ikke alt for befær
det Gade en Solskinsdag, særlig en Foraarsdag. Han
vil da se en Mylder af Born lige fra den 2-aars Stump
til Born i Lømmelalderen, alle væbnede med væl
dige Stykker Kridt, som er bestemte til at bemale
Fortovet med Apparaterne til Paradis- og andre Spil.
Da Kridtet nu engang er erhvervet og helst skal bru
ges op, og da Fortovene og deres Spil kun i begræn
set Tid fængsler Interessen, bliver Huse, Døre, Mure
og hvad der ellers findes inden for de smaa Armes
Rækkevidde, Gjenstande for Efterstræbelser, og saa
gaar den vilde Jagt videre og skaaner intet, absolut
intet: private og offentlige Bygninger
helst frisk
malede eller nyopførte, Kirker og Kirkegaardsmure,
Stakitter og Monumenter, ja selv voxende Træer
ses til Tider i Mangel af bedre bemalede med Kridt.
Dette Skrivemateriale synes her i Byen altid at være
for Haanden i ubegrænset Mængde; men Kul kan
ogsaa bruges, navnlig til lysmalede Bygninger, og
skal Bemalingerne helst bevares for en længere
Fremtid, synes det ikke vanskeligt at skaffe en
Smule Malerfarve -- hvorom forskjellige af vore
Mindesmærker bære Vidnesbyrd, f. Ex. »Den lille
Hornblæser«.
Og hvad er det saa. Børnene morer sig med at
skrive eller tegne ? Ja undertiden — og vel oftest —
er det kun Streger og meningsløse Kruseduller. Men
ikke sjældent er det Navne eller Ord og Tegninger
af mere eller mindre anstødeligt og uanstændigt Ind
hold..............
At alt dette er Uvæsen, vil sikkert langt flere end
de Husejere og andre Vedkommende, som det i for
ste Række gaar ud over, indrømme, og der er bl. a.
Grund til at tro, at Forholdet vækker Harme hos
den Murer eller Maler, som ser sit næppe fuldendte
pæne og pyntelige Arbejde besudlet paa saadan Vis.
Og en Fremmed, der vil se Byen efter i Sommene
uden for de Steder og Institutioner, som plejer at
sættes paa Præsenterbakken, vil ikke faa noget for
os smigrende Indtryk af Befolkningens virkelige Kul
tur. Ogsaa — og ikke mindst — for Bomenes egen
Skyld, som Led i deres fornuftige Opdragelse, turde
der være Anledning til at soge at sætte en Stopper
for dette Uvæsen.
Men tutde der være nogenlunde Enighed herom,
skulde det dog staa meget ringe til med Samfundet,
om man ikke kunde træffe Foranstaltninger for at
tilvejebringe bedre Tilstande. Sporgsmaalet er nu,
om den bedste og mest praktiske Maade at gaa frem
paa. Hvor lidet man end bor underkjende Betydnin
gen af de Bestræbelser, der i saa Henseende udfol
des — og navnlig burde udfoldes — af de enkelte,
navnlig Forældre, Opsynsbetjente, Husejere o. 1.,
kan det næppe antages, at der kommer rigtig Fart i
Sagen, for der kan ske Paavirkning af Bornene mas
sevis. Ligesom Uvæsenet er opstaaet i Kraft af
Borns ejendommelige Trang til at efterligne og ef
terabe, saaledes maa nu ogsaa denne Trang tages i
Tjeneste til Ondets Udryddelse. Og her er det Sko
lerne og disses Lærere og Inspektorer, der i forste
Række maa træde op. Det vilde være lidet paa sin
Plads og nærmest at bringe Ugler til Athen, om
der her forsogtes en nærmere Paavisning af, hvor
ledes Paavirkning i den rigtige Retning bedst finder
Sted. Men det turde dog maaske antydes, at Orga
nisationer af Klasser eller hele Skoler til Forhindring
af Vandalisme muligvis er en af de Veje, der vilde
interessere Bornene mest, særlig naar Organisatio
nernes Ledelse blev betroet enkelte af og blandt'
Bornene selv udvalgte. Da der for en Del Aar siden
var megen Tale om Borns Dyrplageri, blev der, vist
nok fra Skolernes Side, foretaget Organisationsar
bejder herimod med et smukt Resultat
«
Vi rettede dengang en Opfordring til Byens Sko
ler om at interessere sig for Sagen, og ihvorvel det
er umuligt efter en saa relativ kort Tids Forlob at
kunne dokumentere Opnaaelsen af et positivt Re
sultat — ikke mindst naar henses til, at Resultatet
skulde bære i Retning af Bemalingernes mindre hyp
pige Forekomst — saa tror vi dog at kunne sige,
at Henvendelsen ikke har været uden en vis Virk
ning.
At Ondet med ét skulde kunne udryddes, var jo
heller ikke at vente, men et direkte Bevis for, at
Griseriet endnu forekommer i et Omfang, der er vel
egnet til at vække fornyet Eftertanke, afgiver føl
gende Brudstykke af et Brev, som er tilsendt Be
styrelsen fra en Landsmand, der i 20 Aar har været
bosiddende i De Forenede Stater i Nordamerika.
» .. . . Med Glæde har jeg fra Tid til anden her
ovre overværet Fremvisningen af Great Northern
P'ilms C o’s Billeder, og skont det glæder en gam
mel Kjobenhavners Øje at se baade de gamle Par
tier og de store elegante Ejendomme, der giver Byen
det rette solide Hovedstadspræg, saa skæmmes dette
ved, at man alt for ofte kan se de yngre Medbor
geres Hærværk ved med Kridt at have tegnet paa
Facaderne, og heri ligger min Anke. En saadan
Ting er ukendt herovre; hvis en Dreng vovede at
gore det, vilde han blive anholdt og straffet, og hvis
det ikke regnes for en Overtrædelse af Politived
tægten i Danmark, burde det forandres dertil, og
hvis dette allerede er Tilfældet, ligger Fejlen ikke
alene hos Politiet, der ikke paaser Bestemmelsernes
Overholdelse, men ogsaa hos de Voksne, der burde
skride ind, naar de saa den Slags Unoder finde Sted.
Paa Turister herfra ved jeg i hvert Fald, at det
vil gøre et daarligt Indtryk, et Indtryk, der let
kan forandre de ellers gode Tanker angaaende
Skønheden af vort fælles Hjertebarn
Kjoben-
havn . . . .«
I den for Kjobenhavn gældende Politivedtægt
findes ingen Bestemmelse, der tager Sigte paa at
82