Forskønnelsen

opnaas, at Skilte og Skiltninger paa

Husenes Fagader skulde censureres

forinden Anbringelsen; dette erjo des

værre uopnaaeligt, men der er et Om-

raade, hvor jeg skulde tro, at det ikke

vilde være helt umuligt, at noget kuri

de udrettes; jeg tænker her paa Ud

lejning af Husenes Fagader og navn

lig Husenes Gav l e til Ski l tning for

andre end de, der er Brugere af

den paagæl dende Ej endom; det

drejer sig her om en Udnyttelse, som

ligger udenfor den almindelige Udnyt

telse af Ens Ejendom, og naar man be

tænker, hvorledes saadanne Bemalin

ger af Gavle, — for hvilke Ejeren som

Regel ikke erholder noget betydeligt

Vederlag — formaar at ødelægge

Stemning og Totalindtryk af et helt

Gadeparti, synes jeg ikke, at det var

saa urimeligt, om Ejeren maatte finde

sig i den Begrænsning i hans Disposi

tionsfrihed, som vilde følge af, at saa-

dan Skiltning skulde censureres.

Man behøver ikke at gaa ned ad ret

mange Gader her i Byen uden at faa

bekræftet, i hvor høj en Grad Gavl

skiltningerne spolerer vor By; hvor

desillusionerende maa det dog ikke

være for en Bygherre og hans Archi

tekt, som i Forening har bestræbt sig

for at tilvejebringe et Hus, som har

monisk føjer sig ind i Gadebilledet, at

se Arbejdet komplet ødelagt ved Na

boers eller Genboers Dispositioner

over deres Huses Gavlpartier! En

hver, der passerer Bredgade og i en

ganske særlig Grad Tinghuset paa

Blegdamsvejen, vil forstaa mig.

Politiet har vistnok iPolitivedtægten

Beføjelse til at kunne skride ind, og

hvis det blev ordnet saaledes, at ingen

Skiltning paa en Ejendoms Gavl, inde

holdende Reklamering for andre end

Ejere eller Lejere af den paagældende

Ejendom, kunde finde Sted, forinden

et Nævn havde godkendt den, tror

jeg, at ikke saa lidt vilde være vundet.

Skulde ikke ogsaa dette Spørgs-

maal egne sig til Drøftelse paa et af

Foreningens Møder og eventuelt over

vejes i det Udvalg, hvis Nedsættelse,

jeg gaar ud fra, bliver Resultatet af

»Forskønnelsen«s Enquête ?

BLAAGAARDS PLADS

I Tilslutning til foranstaaende Enquête om offentlig Bygnings-

og Monumentcensur vil det være af Interesse at læse den efter

følgende Artikel, som Forfatteren AAGE BARFOED har skrevet

i »København• den 4. Sept. 1916.-Vi kan ikke i et og alt erklære

os enige med Forfatteren især ikke forsaavidt angaar NIELS

SKOVGAARDS Havhestebrønd , men vi kan derimod ganske

dele hans Opfattelse af, at KAI NIELSENS Figurer paa Blaa-

gaardsplads maa virke mildest talt desorienterende og desillu-

serende paa det brede Publikum i den paagældende Bydel.

Sandhed: den Art realistisk Billedhugger-Karrikaturkunst skal

ikke virke forædlende og opdragende paa Menigmand.

SLAVEPLADSEN OG ASKE

BÆGRET

sidste Forøgelse af Kjøbenhavns of

fentlige Kunstværker er i disse Dage ble

ven afsløret. Det er

iels

kovgaards

Hav

hest paa Kultorvet. Forleden var det

iel

sens

Blaagaardsplads. Hvad mon det næste

bliver.

Man spørger uvilkaarligt sig selv, hvem det

er, der i sidste Instans er den bestemmende an-

gaaende de i Sten huggede og i Bronce støbte

saakaldte Kunstværker, der skal glæde Menig

mands Øje ?

En Visit paa Blaagaardsplads!

Ude paa det firkantede Stengulv, der virker

som Lemmen overen uhyre Fællcsbegravelse,

traf jeg en Fader og Moder, der vandrede om

med to Børn ved Haanden. Familien boede i

Stengade og var kommen hid for at glæde sig

og faa Opbyggelse ved at se paa Kunstvær

kerne. De gik maalløst frem over Stenødet og

stirrede uforstaaende og søgende frem for sig.

Den lille Pige slap med ét Moderens Arm og

lob hen til en Stenklump, der ved nøjere Efter

syn viste sig atvære udhugget i menneskelig*

nende Legemsdele; en uforstaaclig sammen

bojet Figur, med Kyse over Hovedet, en Karle