80 / 120
OFFENTLIG
BYGNINGS- OG MONUMENTCENSUR
EN ENQUÊTE
(
s l u t n i n g
)
Architekt
C
a r l
B
r u m m e r
:
A
T der tiltrænges Bygnings- og Mo-
. numentcensur i Kjøbenhavn kan
man let overbevise sig om ved at fore
tage en Tur rundt om i vore Gader og
paa vore Pladser. Ikke mindst i den
gamle By tiltrænges en saadan Censur,
thi den hensynsløse Maade, hvorpaa
der gennemgaaende bygges her uden
at tage Spor af Hensyn til de smukke
gamle Huse fra Fortiden, er det paa
Tide at sætte en Stopper for, hvis ikke
denne Bydel fuldstændig skal miste
sit enkle men fornemme og karakteri
stiske Præg. Den Architekt, der op
fører Nybygninger i disse noble og
diskrete Omgivelser, maa først og
fremmest være i Besiddelse af Takt,
og han maa lægge en Dæmper paa
sin »Personlighed« og sinOriginalitets-
trang; det bør være Aanden fra de
gamle Bygninger, der i Fremtiden
præger det nye, der bliver opført inde
i den gamle Bydel. Nybygningers øde
læggende Virkninger føles næsten
overalt i den gamle By. EnkelteGader
og Kvarterer er dog i det væsentlige
bleven forskaanet for Ødelæggelse,
saasom Amaliegade, der dog er van-
siret af den hæslige Kasse, der blev op
ført paa Almindelig Hospitals Grund,
hvorimod saa godt som hele Partiet
langs Kanalen fra Børsen, GI. Strand
og Frederiksholms Kanal lige ned til
Christian IV ’s Pakhus har bevaret sin
oprindelige Skønhed og Harmoni.
Der er over hele dette Parti udbredt
^n saadan Skønhed og beskeden For
nemhed og Ro, som den moderne Ar-
•chitekt kan lære meget af at studere.
Dette skønne Gadebillede er skabt
med de enkleste Midler, de forskellige
Tiders Bygmestre har her ikke søgt at
overgaa hinanden i originale Paahit,
eller i overdreven Trang til at hævde
sin Personlighed«, alle Husene føjer
sig paa den skønneste og naturligste
Maade ind i Helheden; selv et nyere
Hus, Hjørnet af Højbro og GI. Strand
forener sig godt med de gamle.
Mengaa engang igennem »Strøget«,
dér vil man ikke finde to nye Huse,
der harmonerer med hinanden, end
sige er i Harmoni med de gamle; det
er i Sandhed et tarveligt Resultat, vor
Tid dér har at fremvise.
For de nye Kvarterers Vedkom
mende er Censur paa Bygninger og
Monumenter saavist ikke mindre nød
vendig, men først og fremmest bør
der være Censur paa Bebyggelses
planerne. Med Hensyn til Anlæg af
nye Gader og Pladser— som erGrund-
betingelsen foratskabeen smuk By
er der i det moderne Kjøbenhavn vist
saare ringe Evne og Forstaaelse.
Det er paa høje Tid at komme ud af
det Anarki, der paa disse Omraader
har hersket og som delvis har ødelagt
vor Hovedstads Skønhed i det sidste
halve Aarhundrede.
At paapege, at det staar galt til paa
disse Omraader, er ikke saa svært,
men saa meget vanskeligere er det at
finde den rette Vej til Misérens Af
hjælpning.
Jeg kunde tænke mig nedsat et vej-
ledendeRaad, som dog havdeMyndig-
hedtil at hindreBygningersOpførelse,
der vilde være til Skade for deres
Omgivelser. I et saadant Raad kunde
saa Kjøbenhavns Kommune, Kultus
ministeriet, samt de Foreninger, der
særlig har vist Interesse for disse
Spørgsmaal, være repræsenteret, saa
som Akademisk Architektforening,
Den frie Architektforening, Selskabet
for dekorativ Kunst, Foreningen til
gamle Bygningers Bevaring samtFore-
ningentilHovedstadensForskønnelse.
©
Docent P.
J
o h a n s e n
:
I Anledning af Foreningens ærede
Henvendelse skal jeg tillade mig at
bemærke:
Det kan naturligvis tænkes, at et
Censurnævn vilde kunne virke gavn
ligt. Men der er to Vanskeligheder,
som straks frembyder sig.
Den ene er Effektiviteten. Kan det
virkelig opnaas, atCensurnævnet faar
F
o r s k ø n n e l s e n
.
VI Aarg.
1916
Nr.
6.
73