87 / 120
BYGNINGSFREDNING
LOVFORSLAG OM ET BYGNINGSYN TIL BEVARELSE
AF GAMLE BYGNINGER
I
afvigte Vinter blev der i Rigsdagen af Ju
stitsministeren fremsat et Forslag til Lov
om Naturfredning m. m., under hvilken sidste
Tilføjelse skjuler sig bl. a. Bevarelse af værdi
fulde gamle Bygninger. Medens det egentlige
Naturfredningsforslag endnu behandles i det
Folketingsudvalg, hvortil Sagen henvistes, og
blandt hvis Medlemmer der endnu ikke er til
vejebragt saa stor Enighed, at man har ment
at kunne føre Sagen frem til Afstemning i Tin
get, er der angaaende den Del af Lovforslaget,
der omhandler Bygningsfreden, derimod op-
naaet Enighed om at lade dette Afsnit udgaa
af Loven og henstille til Undervisningsministe
ren at fremsætte Forslag til en særlig Lov her
om. Efter Udvalgets Forslag skal der udarbej
des en Fortegnelse over alle verdslige endnu
i Brug værende Bygninger og Bygningsdele,
der er over 100 Aar gamle, og som har histo
risk eller kunstnerisk Værdi. De skulde deles
i to Klasser, eftersom Værdien var mere eller
mindre væsentlig, og de skulde da i Forhold
til denne Værdi være mere eller mindre strænge
Kontrolregler underkastede i Tilfælde af Re
stauration eller Nedrivning, ligesom Statskas
sen skulde yde Tilskud i de Tilfælde, hvor det
offentliges Krav maatte medføre særlige Om
kostninger.
Det kan ventes, at dette Lovforslag frem
sættes i Rigsdagen i den nærmeste Fremtid.
HAVESKULPTUR
I
tidligere Tid, dengang en Have endnu ude
lukkende betragtedes som et architekto-
nisk Værk, altsaa for »Den landskabelige Have
stil« brod med al Tradition og satte Naturen
som eneste Forbillede, den Gang kunde næppe
nogen tænke sig mere betydelige Haver uden
Skulptur og uden architektoniske Enkeltheder,
Det var i forste Halvdel af det 18. Aarhundrede,
denne Strømkæntring fandt Sted inden for
Havekunstens Verden, og i mere end Hundrede
Aar derefter herskede »Den landskabelige
Havestil« ubestridt. I denne Periodes Anlæg
var ingen Plads for Skulptur, eller rettere sagt,
der var ingen Brug for Skulptur. Et Billed
huggerarbejde kan ganske vist af og til finde
god Anvendelse i en landskabelig Have eller
Park, kan endda under gunstige Omstændig
heder betyde en virkelig Forhøjelse af Skon-
hedsindtrykket, men det er i de regelmæssige, i
de architektoniske Haver. Billedhuggerkunsten
horer hjemme; her er Skulptur næsten en Nød
vendighed.
Den plastisk udformede Sten, Broncefiguren,
den dekorative Vase, Springvandsfiguren og
Soluret er et vigtigt Led af en regelmæssig
Haves Arkitektur, og et fuldt ud skønt og fest
ligt Haveanlæg kan næsten lige saa lidt und
være Skulptur som Blomster.
Men denne Følelse er desværre endnu langt
fra almindelig.
I mere end Hundrede Aar er det blevet ind
prentet Folk, at Billedhuggerarbejder intet har
med Haver at gøre, og naar der ikke desmindre
i Aarenes Løb er opstillet ikke saa faa Figurer
f. Eks. i de kjøbenhavnske Parker, saa er dette
vistnok ikke saa meget sket for at forskønne
Parkerne som for at finde gode Pladser til Op
stilling af saadanne Billedhuggerarbejder, som
man ønskede at have for Øje.
Denne Mangel paa Forstaaelse af Have
skulpturs Betydning er saa meget mærkeligere,
som Havekunsten forlængst har fundet andre
Former end de landskabelige, og netop mere
og mere har knyttet Forbindelse med de gamle
regelmæssige Havers Tradition. Det maa der
for siges at være en god Idé, at der ved For
handling mellem ¡»Billedhuggerforeningen« og
»Det kgl. danske Haveselskab« er nedsat et
Fællesudvalg med det Formaal at agitere for
en Tilknytning mellem Havekunst og Skulp
tur og som et Led i disse Bestræbelser at arran
gere en Udstilling af Haveskulptur i Havesel
skabets Have ved Frederiksberg Rundcel.
Udstillingen, der tænkes afholdt i det kom
mende Foraar, vil uden Tvivl sætte sine Spor
i fremtidige offentlige Have- og Parkanlæg.
8 0
E
c b e h h a v n s
E
o s e u h e b i b l i o t e k b b