14 / 238
DE ALMINDELIGE ØKONOMISKE FORHOLD
OMKRING 1872
D
e t
Tiaar, der fulgte nærmest efter Krigen 1864, var
i
økonomisk
Henseende i det store og hele gunstigt for det danske Folkesam-
fund. Forholdsvis hurtigt forvandt Landet de finansielle Følger af
Krigen, og paa de fleste af Erhvervslivets Omraader sporedes der et
nyt, kraftigt Liv, ret som om man allerede straks efter Krigen be
vidst arbejdede underden kendte Devise: «Hvad udad tabes, det maa
indad vindes», som dog først paa et senere Tidspunkt formedes i Ord.
Ganske jævnt og ensartet skred Udviklingen imidlertid ikke frem
i hele Tiaaret. Dette falder i to i økonomisk Henseende lidt forskel
lige Perioder: 1865-70, der kendetegnes ved en rolig, solid Frem
gang, og 1871-74, i hvilken den ved Udredelsen af den franske Krigs-
kontribution til Tyskland fremkaldte feberagtige «Milliardbevægelse»
forplantede sig ogsaa til Danmark og her som andet Steds — om end
i afsvækket Grad — paa flere Omraader foraarsagede en Hausse, som
ikke i enhver Henseende var sund, og som derfor ogsaa mundede ud
i en Krise i 1877. De første Aar af 1870’erne var ikke blot i litterær,
men ogsaa i erhvervsmæssig Henseende en Gennembrudets Tid.
Ønsker man at danne sig et nogenlunde paalideligt Skøn over den
hjemlige økonomiske Tilstand i Begyndelsen af 1870’erne og over
Tendensen for den videre Udvikling, maa man saa at sige foretage
et Tværsnit gennem det danske Erhvervssamfund omkring den an-
givneTid. Man maa konstatere, hvilket Standpunkt de forskellige Næ
ringsveje havde naaet, og i hvilken Retning deres Udvikling gik, man
maa ofre Samfundskapitalen nogen Opmærksomhed, ligesom man —
og ikke mindst — maa tage Befolkningsforholdene i Betragtning.
Hvad Næringsvejene angaar, var
L a n d b r u g e t
den Gang som den
Dag i Dag — blot i endnu højere Grad — vort Lands Hovederhverv,
men dets Drifts- og Omsætningsforhold var ganske vist da helt
andre end i vore Dage. Hovedudførselsartiklen var dengang endnu
Korn, og netop i de allerførste Aar efter Krigen havde Landbruget