185 / 238
174
HVORLEDES FOR S IKR INGERNE TEGNES OG HOLDER
betalt, eller at Agenten indestod for dens Betaling. Og i 2den Periode
var Inspektører og Agenter ved Aarsgratialer interesseret i at faa
Forsikringerne indløst. Den ny Tids ændrede Lønningsmaader og
mere forcerede Arbejde brød den nævnte Regel. Gratialereglerne, der
gjaldt i 2den Periode, skaffede nogen mindre god Forretning, som
Inspektørerne søgte opretholdt, saalænge deres Interesser i disse
Forsikringer varede. Fra dette Forhold stammer den stærkere Af
gang i 1ste og 2det Forsikringsaar. løvrig ligner Tallene jo meget
hinanden.
Vil man vide noget om Svingningerne i disse Tal fra Aar til Aar,
kan man holde sig til Tab. 2 alene. De uindløste udgør for de i 1906
tegnede kun 0 98 pCt., men naar for 1908 et Maksimum paa 2 1 8 pCt.
Samtidig naar Afgangshyppigheden for 1ste Aar for de i 1907 teg
nede et Maksimum paa 14 94 pCt. Det er aabenbart Bankkrisen i
1908, der her viser sin Virkning. De uindløstes Antal falder atter
1 de følgende Aar til 1 1 1 pCt. for Tilgangen fra 19 1 2 , og Afgangen i
1ste Forsikringsaar er for dette Aars Tilgang den absolut mindste
observerede, nemlig 1 1 23 pCt. For Tilgangen fra de tre følgende
Aar 1 9 1 3 - 1 5 er de uindløstes Antal meget stort ( 3 1 7 , 5 76 og 3 99
pCt.), og Afgangen i 1ste Forsikringsaar naar sit absolute Maksimum
tor Aargangen 19 1 4 med 18 58 pCt. Det er naturligvis Krigen, der
her gør sig gældende. Afgangen i 2det og 3dje Forsikringsaar synes
ikke i væsenlig Grad at blive paavirket af de to her nævnte Aarsager.
Det svenske Livsforsikringsselskab
Nordstjernan,
der i Alder, Stør
relse og Struktur nogenlunde ligner Hafnia, har behandlet Erfarin
gerne for Tilgangen 1901-20, men Selskabets Aktuar, fil. dr.
G
o r a n s
-
son
er gaaet en anden Vej end Hafnia her. I Selskabets 50-Aars Fest
skrift 19 2 1 , Side 298, oplyser han, at han har holdt sig til Grund
laget for Præmiereserveberegningen og bestemt Afgangen for hvert
Kalenderaar. Da det er en bekendt Sag, at en Forsikring, der fak
tisk ophører i Slutningen af et Kalenderaar, meget ofte først af Sel
skabet føres til Afgang i næste Kalenderaar, simpelthen fordi Afgan
gen ikke bliver Selskabet rettidig bekendt, og fordi der altid gives
en vis Respittid for Præmiens Betaling, maa Resultatet af denne
Fremgangsmaade blive, at Hr. G.s Tal for Afgangen i Tegningsaaret
bliver noget for smaa. Da Kalenderaaret og Forsikringsaaret kun
yderst sjælden falder sammen, maa man til Sammenligning med
Nordstjernans Tal danne nogle andre for Hafnia. Ved for Tab. 1 og
2 (de Tabeller, Nordstjernan behandler) at beregne, hvormange der
i Hafnia betaler indtil Vs Aars Præmie, hvormange der betaler for
mere end Vs Aar, men højst for lVs Aar, o. s. v., faar man Tal, der
nogenlunde svarer til Nordstjernans, men dog ikke helt.