DØDELIGHEDEN BLANDT DE FORSIKREDE
E
n h v e r
,
der beskæftiger sig med Livsforsikring, ved, at intet Sel
skab kan antage alle, der søger Forsikring. Det vilde kun en
Statsforsikringsanstalt kunne gøre, saafremt det ved Lov var paalagt
hele Landets Befolkning at tegne en Forsikring, naar den naade
en vis bestemt Alder, og Anstalten maatte endda kun være forpligtet
til at tegne Forsikringer af en bestemt Størrelse eller dog nogen
lunde ligestore for alle. Eksisterede den sidste Bestemmelse ikke,
vilde de, der følte sig syge og svage, tegne meget store Forsikringer,
medens de raske vilde søge at spare Præmierne og kun tegne min
dre Summer, og de syge vilde da paaføre Anstalten Tab, der kunde
blive ødelæggende for den. Og var der ingen Tvang, ja saa vilde en
stor Del af de raske holde sig tilbage, til de begyndte at føle sig syge,
saa Anstalten saa at sige kun vilde faa med de syge at gøre. Skulde
den sikre sig at kunne bestaa, maatte den derfor opkræve saa enorme
Præmier, at kun faa vilde kunne betale dem, og Forsikringens For
del blev altsaa derved væsenlig formindsket.
Som Forholdene nu er, hvor der ingen Tvang eksisterer, maa et
Selskab altsaa værge sig mod at skulle forsikre visse med Sygdom
behæftede Personer, d. v. s. det maa foretage et Udvalg blandt dem,
der søger Forsikring, og nægte at overtage Forsikring paa nogle af
dem — afslaa dem — eller kun tilbyde dem Forsikringer til en Præ
mie, der er væsenlig højere end den for sunde Personer gældende.
Forhøjelsen kan fremskaffes ved, at man for den almindelige Præ
mie giver en Forsikring, der ikke virker straks eller i en vis Tid kun
virker delvis under visse Forhold.
Selskabet skal allsaa bedømme den forsikringssøgendes Helbredslil-
stand
og kræver derfor af ham Oplysninger om, hvad han even
tuelt fejler og har fejlet. Undertiden nøjes man med disse Oplysnin
ger, men giver da i Reglen ikke Forsikringen sit fulde Omfang straks
— den forsikrede faar det, man kalder en Karensforsikring. Skal
Forsikringen træde i Kraft straks og fuldtud, forlanger man Oplys
ninger
0111
den forsikringssøgende fra en Læge, der i den Anledning
foretager en grundig Undersøgelse af vedkommendes Helbredstil
stand. Udfra de saaledes givne Oplysninger maa da Selskabets Di
rektion — støttet af en eller flere Læger (Selskabets Lægeraad) —
danne sig et Skøn over, hvorvidt den paagældende kan antages
til almindelig Præmie, eller der maa kræves forhøjet Præmie. Men
hvor dygtige end de bedømmende Læger er, hvor stor Erfaring Di
rektionen end sidder inde med, saa kan der herved ikke fældes en
ufejlbar Dom om, hvorvidt en Persons Liv er godt eller ej, forsik