![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0055.jpg)
44
11A FM A S BEST YRELSESFOR IIOL I)
slag til Forandringer i Halmas Bogholderi, særlig sigtende til at lette
Kasserevisioner. At Gliickstadt med sine Forbindelser og sin emi
nente finansielle Indsigt i det hele taget var Hafnia en udmærket Støtte,
siger iøvrigt sig selv. Gliickstadt vedblev at fungere som Komitéens
Viceformand, til han den 1 1 . Juni 19 10 afgik ved Døden. Som Med
lem af Komitéen i hans Sted indvalgtes da 1 9 1 1 Kreditforenings
direktør
J . P. D a l s g a a r d ,
der tidligere havde været Medlem af
Fædre
landets
Repræsentantskab, og som vedblivende har Sæde i Komitéen.
Den næste, der faldt fra af den oprindelige Kontrolkomités Med
lemmer, var Brændevinsbrænder
N i e l s
C h r i s t i a n S y n d e r g a a r d ,
der 76 Aar gam
mel afgik ved Døden den 20. Maj
i 8 8 5 .
Syndergaards Betydning for Hafnia maa
vel væsentligst søges deri, at han blandt
Hovedstadens næringsdrivende Bor
gere, hvor Hafnias københavnske Agen
ter fandt nogle af deres bedste Emner,
nod almindeligxA.nseelse og derfor i disse
Kredse kunde være Selskabet en god
Støtte. Iøvrigt var han en Mand, der spil
lede en Rolle i det kommunalpolitiske
L iv : i enAarrække havde han været Bor
gerrepræsentant og blev derefter Raad-
mand. Denne sidste Stilling maatte han
et Aars Tid inden sin Død opgive paa
Grund af Svagelighed.
Da den ved Syndergaards Død ledig-
blevne Plads i Kontrolkomitéen skulde
besættes, ønskede man at faa en Repræsentant for den specielt livs
forsikringstekniske Indsigt ind i Komitéen, og Valget faldt da paa
den fremragende Matematiker, Professor Julius rj etersen. At dette
Valg betød en stor Vinding for Hafnia, behøver næppe at siges.
P e d e r
C h r i s t i a n J u l i u s P e t e r s e n ,
der var født i Sorø den 16. Juni 1839 i
ret trange Kaar, havde i sin Ungdom haft ikke faa Vanskeligheder
at overvinde, før han for Alvor kunde slaa ind paa den Bane, hans
enestaaende matematiske Evner naturligt anviste ham, og ad hvil
ken han i Aarenes Løb skulde naa frem til international Anerken
delse. Oprindelig havde han tænkt paa at blive Polytekniker, stu
derede derfor først ved Polyteknisk Læreanstalt og tog 1860 første
Del af Civilingeniøreksamen, men 1862 tog han Artium og 1866
Magisterkonferens i Matematik; Aaret efter fik han Universitetets
Guldmedaille, 187 1 disputerede han for Doktorgraden og blev samme