Previous Page  59 / 238 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 59 / 238 Next Page
Page Background

48

HAFNIAS B ESTYREL SE S FORHO LD

om som Erstatning for ham at tinde en ham i det mindste jævn­

byrdig retskyndig Person, og man fandt ham i daværende Minister

for Kirke- og Undervisningsvæsenet, Professor, Dr. jur.

A u g u s t H e r ­

man F e r d i n a n d C a r l Goos.

Denne fremragende Retslærde, der var

født den 3. Januar 1835 i Rønne, havde fra sin tidligste Ungdom

udmærket sig ikke alene ved sine glimrende Evner, men ogsaa —

som en af hans Riografer udtrykker det — ved sin «jætteagtige»

Arbejdskraft; han var 1857 blevet juridisk Kandidat og Aaret efter

Kandidat i slesvigsk Ret. Om en Guldmedailleafhandling, som han

skrev 1859, siger en anden af hans Riografer, at den «vidnede om

en Evne til videnskabelig Granskning og en Aandsmodenhed, der

sjældent træffes hos en saa ung Mand». Det vil herefter forstaas, at

Universitetet maatte ønske at knytte Goos til sig, og efter at han i

et Par Aar havde været ansat som Assistent i Ministeriet for Slesvig

og 1859-61 paa det Hurtigkarlske Rejsestipendium havde været paa

Studierejse i Udlandet, modtog han 1861 kongelig Udnævnelse som

Lektor og Aaret efter som Professor ordinarius ved Universitetet.

Hans Virksomhed ved denne vor højeste Uddannelsesanstalt kom

til at strække sig over 30 Aar, og Nellemann giver ham i Brickas

Leksikon med Henblik paa denne Virksomhed det stolte Vidnes­

byrd, at «ingen anden i det 19. Aarhundrede fra Universitetets Lære­

stol har øvet en saa stor Indflydelse paa de juridiske studerende og

paa Retsvidenskabens Udvikling i vort Land». I denne Forbindelse

kan peges paa hans omfattende juridiske Forfatterskab. Goos var

imidlertid ikke blot den lærde Mand; han holdt sig ikke fjernt Ira

Livets praktiske Formaal. Han interesserede sig levende for de store

Samfundsspørgsmaal — særlig kendt er hans Interesse for Fængsels­

væsenet, til hvis Overinspektør han udnævntes 1884 — og ganske

naturligt kom han derfor ogsaa til at spille en betydelig Rolle i det

politiske Liv. Han valgtes 1880 til Medlem af Folketinget som Re­

præsentant for Københavns 5te Kreds, og da han 1884 ikke opnaaede

Genvalg her, udnævntes han Aaret efter til kongevalgt Medlem af

Landstinget. 1891-94 var han Minister for Kirke- og Undervisnings­

væsenet i Ministeriet Estrup, og 1900-1901 var han Indehaver af

Justitsministerportefeuillen i det Sehestedske Kabinet. Blot det at

nævne de talrige andre Hverv, som Goos i Aarenes Løb havde taaet

overdraget, vilde her føre for vidt, men blandt disse har sikkert For­

mandshvervet i Hafnias Kontrolkomité ikke været de't, der interes­

serede ham mindst; hans repræsentative Evner og hans personlige

Elskværdighed gjorde ham jo ogsaa i fortrinlig Grad egnet til at præ­

sidere i Komitéen. Da Meddelelsen om, at Goos den 20. December

1917 var død, gaves i Kontrolkomitéens Møde den 28. s. M., kunde