![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0086.jpg)
E F T E R HAFNIAS OPRETTELSE
Ønskerne om en Tilsynslovgivning, for hvilken, som andetsteds i
dette Skrift omtalt, Hafnias Direktionsformand, Overretssagfører C. A.
Skibsted, var en ivrig Talsmand, bevirkede først Vedtagelsen al en
midlertidig Lov af 27. April 1900, i Henhold til hvilken det paalag
des alle Livsforsikringsselskaber at give Indberetninger til Indenrigs
ministeriet om forskellige Forhold vedrørende deres Organisation
og Virksomhed. Denne Lov gjorde vel adskillig Nytte ved at frem
skaffe et paalideligt Materiale til Bedømmelse af den daværende Si
tuation paa Livsforsikringsomraadet, men den kunde selvsagt ikke
fyldestgøre Trangen til en endelig Tilsynslov med et blivende Tilsyn.
Én saadan paa Koncessionsprincippet baseret Lov, der indførte et
vedvarende Tilsyn gennem et dertil oprettet Forsikringsraad, ema
neredes efter langvarige Forhandlinger den 29. Marts 1904. Loven
var oprindelig tænkt at skulle være fællesskandinavisk; en dansk-
norsk-svensk Kommission havde med dette for Øje udarbejdet et
Forslag. Det blev imidlertid kun Sverige og Danmark, der ophøjede
Forslaget til Lov, dog i noget forskellige Skikkelser — henholdsvis
1903 og 1904 — medens Norge først i 1 9 1 1 vedtog en Lov, der ikke
uvæsentlig afveg fra Forslaget.
Det forholdsvis lille danske Livsforsikringsmarked maatte hurtigt
vise sig utilstrækkeligt til at bære alle de mange Selskaber, der var
myldret frem. Nogle af Selskaberne gjorde derfor Forsøg paa gen
nem Generalagenturer i Nabolandene at skaffe sig Tilgang derfra,
men disse Bestræbelser blev uden Resultater af videre Betydning,
da Bevægelsen til Gunst for den nationale Forsikring var mindst lige
saa levende i Nabolandene som herhjemme. Det varede derfor heller
ikke mange Aar, inden der gjorde sig stærke Sammenslutningsten
denser gældende i den danske Livsforsikringsverden. Hertil bidrog
ogsaa den Omstændighed, at det for flere af de i deres hele Anlæg
ubetydelige, paa irrationelt Grundlag arbejdende og slet ledede ny
Selskaber maatte anses for meget tvivlsomt, om de vilde kunne til
fredsstille de Krav, den kommende Livsforsikringslov vilde stille til
dem. Først og fremmest maatte naturligvis disse de svagest lunde
rede af de ny Foretagender bukke under; men i Aarenes Løb greb
Sammenslutningsbevægelsen ogsaa enkelte i og for sig levedygtige
Foretagender, som foretrak at gaa op i en højere Enhed med stær
kere Kolleger fremfor at øde Kræfterne i en stadig haardere Kamp
om Forsikringsemnerne.
Allerede 1900 optoges
Mjølner
, der da havde en Forsikringsbestand
af ca. 7* Mill. Kr., i
Tryg.
1901 sluttedes
Cimbria
med en Bestand
af ca. 400 000 Kr. sammen med
Dan
, der 1903 tillige slugte
Frem
,
der da havde naaet den ikke helt ringe Forsikringsbestand af 7 å
8