90 / 238
E F T E R HAFNIÅS OPRETTELSE
79
Selskabslederne i de gode Selskaber maatte derfor se med den
største Beklagelse paa de herskende Tilstande og maatte bestræbe
sig for at finde Midler til en virksom Bekæmpelse af de højst uhel
dige Konkurrenceforhold. Allerede i August 1898 var der med dette
Formaal som et af de vigtigste Programpunkter blevet oprettet en
Organisation:
De danske Livsforsikringsselskabers Forening
med Re-
præsentanter fra ni danske Selskaber og med Hafnias Direktør, Over
retssagfører C. A. de Fine Skibsted som Formand. Efter ret langva
rige Forhandlinger lykkedes det denne Forening at samle alle de
virkeligt betydende danske Selskaber, inklusive Statsanstalten, om
Vedtagelsen af det saakaldte Fællescirkulære af 1. Januar 1903, ved
hvilket de deltagende Selskaber forpligtede sig til i Akkvisitions-
arbejdet at overholde visse i Cirkulæret nærmere formulerede Be
tingelser. Foruden af Statsanstalten var Overenskomsten fra Begyn
delsen af tiltraadt af Hafnia, Danmark, Fremtiden, Dan, Nordisk,
Tryg, Frem, Dansk Folkeforsikring, Mundus og Fædrelandet.
Ogsaa blandt Akkvisitørerne selv blev Ønsket om at hæve Konkur
renceniveauet, bl. a. ved at værne sig mod Tilgang af uheldige Ele
menter, mere og mere levende og førte allerede 1900 til Dannelsen
af
Foreningen a f Forsikringsinspektører i Danmark
, der efter sit Pro
gram blandt andet havde det Formaal «at højne Forsikringsvirk
somheden ved at udelukke Repræsentanter, som ved hensynsløs og
uhæderlig Konkurrence bidrage til atsvække Tilliden til Forsikrings
virksomheden og Agtelsen for dens Udøvere».
Der var saaledes saavel fra Selskabernes som fra Akkvisitørernes
Side velmente Bestræbelser fremme tor at komme den usunde Kon
kurrence til Livs, og man tænkte sig vel almindeligt, at Livsforsik
ringsloven, der jo dog indeholdt enkelte Bestemmelser, der tog
Sigte paa at hindre illoyal Konkurrence, skulde yderligere styrke
disse Bestræbelser og give dem et heldigt Udfald. Men Forventnin
gerne skuffedes; i en lang Aarrække vedblev Akkvisitionsforholdene,
trods alle Forsøg paa at bedre dem, at være uheldige, og det er egentlig
først i de senere Aar — efter at Selskabernes Antal gennem Sam
menslutningerne var bragt passende ned, og efter at en særlig uhel
dig Selskabsleder var blevet uskadeliggjort — at der er indtraadt
mere rolige og sobre Tilstande, som sjældent giver Anledning til
Klage.
Det kan jo imidlertid ikke nægtes, at der i det 20. Aarhundredes
to første Decennier dog i det store og hele udførtes et virkeligt godt
Stykke Arbejde for Livsforsikringens Udbredelse i Befolkningen,
selv om det som omtalt havde sine Skyggesider. Den aarlige Nyteg
ning kom op paa hidtil ukendte Beløb, og i en Haandevending for