93 / 238
82
AKKVISITIONSFORHOLDENE I HAFNIA
man dengang hyppigt kaldte dem. I hver af disse ansattes en Ho
vedagent, der skulde fremkomme med Forslag til Ansættelse af Un
deragenter, og som i Reglen selvstændigt — uden Bistand fra Hoved
kontoret — skulde arbejde for Tegningen af Forsikringer. De løn
nedes med Provision, dels en større for de Forsikringer, de selv
direkte afsluttede, og dels en mindre for de Forsikringer, deres Un
deragenter tegnede. I Almindelighed var Hovedagenterne tillige Sel
skabets Inkassatorer. I nogle Købstæder ansattes tillige «Repræsen
tanter» — vistnok som Regel Garanter i Hafnia — hvis Hverv vel
væsentligst var: med deres lokale Anseelse at støtte Agenterne i disses
Arbejde uden selv direkte at deltage i Akkvisitionsarbejdet. Ogsaa
disse Repræsentanter fik en vis — temmelig ubetydelig — Provision
af de Forsikringer, som afsluttedes af Agenterne i deres Distrikt. Re
præsentantinstitutionen ophævedes forøvrigt efter faa Aars Forløb
(1879), da den, som det hedder i Motiverne, «havde vist sig ufor
nøden i de senere Aar, hvorfor der ogsaa endnu kun fandtes et Par
Repræsentanter» — som det altsaa da vedtoges at entledige. I Nord
slesvig oplivedes Repræsentantinstitutionen dog senere igen ved H.
P. Hanssens Udnævnelse til Repræsentant for Hafnia 1895 (se S. 97).
Som Hovedagent for Agenterne i København og Omegn fungerede
Hovedkontoret, og som «Repræsentanter» for København beskik
kedes Ivontrolkomitéens Medlemmer og de tekniske og juridiske
Konsulenter.
Den første Rejseagent antoges allerede i Oktober 1873, idet den da
værende Hovedagent i Odense efter Forretningsførerens Indstilling
da skulde berejse Fyn, Samsø og Langeland — foreløbig for en Maa-
ned. Han skulde indsende daglige Rapporter om, hvad han udret
tede, og der forbeholdtes Direktionen Ret til til enhver Tid straks at
standse hans Rejse. I November s. A. udsendtes paa n}^ en Rejse
agent, denne Gang paa Sjælland, og i de følgende Aar udsendtes
atter og atter Rejseagenter for kortere eller længere Tid og med større
eller mindre Virkeomraade. Disse i Aarenes Løb stadig hyppigere
anvendte Rejseagenter fik vel Diæter og Provision, men derimod
ikke fast Løn som Nutidens Inspektører, og at de faktisk var væsens
forskellige fra disse, fremgaar bl. a. deraf, at deres Hovedformaal
var den direkte Tegning af Forsikringer — ganske særligt paa saa-
danne Pladser, hvor der ingen Hovedagenter fandtes. Hvor derimod
saadanne var ansat, kunde Rejseagenterne overhovedet ikke tegne
Forsikringer uden Hovedagenternes Tilladelse, og navngivne For
sikringsemner, som Hovedagenterne forbeholdt sig selv, havde Rejse
agenterne under alle Omstændigheder værsgo’ at holde sig borte fra.
Betegnelsen «Inspektør» for de ambulerende Akkvisitører begyn