Previous Page  138 / 372 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 138 / 372 Next Page
Page Background

Den 20. Maj 1783 hængte Grüner Barberbækkener ud i Antonie-

stræde og da Oldermanden forhørte sig hos ham, med hvilken Ret

han gjorde det, fremviste han for Oldermanden et Brev fra Overhof­

mester v.

Moltke,

hvilket indeholdt, at han skulde faa ovennævnte

Bestalling imod at tilsvare Wolff 30 Rdlr. Oldermanden antydede

for Grüner, at denne skulde tage Bækkenerne ind saa længe, indtil

han havde faaet Bestallingen og aflagt sin Eksamen, i modsat Fald

saa Oldermanden sig nødsaget til at lade dem tage ned ved Øvrig­

hedens Hjælp. Grüner undlod det desuagtet og da Olderm. indfandt

sig hos ham med Følge af to Politibetjente, foreviste han oven-

staaende Bestalling fra Enkedronningen. Paa Oldermandens Fore­

spørgsel hvorfor Grüner ikke havde meddelt ham noget herom,

svarede denne, at Overhofmesteren havde forbudt ham det og sagt,

han selv skriftligt vilde underrette Oldermanden. 26. Maj sendte

Oldermand Siemssen og Bisidderne Rathsach og Buschow Enkedron­

ningen en Ansøgning, hvori de beklagede sig over, at Grüner havde

nedsat sig som Amtskirurg, »og lige med os andre udhængt sædvan­

lig Skildt af Bækkener« uden at være i Besiddelse af sin Eksamen.

Det er kun

1

Vs Aar siden han kom ud af Læren som Barbersvend

og naar han endnu ikke har taget Eksamen, maa det være hans

Ukyndighed, der holder ham tilbage. Han er kun omtr. 20 Aar gi.,

har 17a Aar været ude af Læren, i hvilken Tid han i to Maaneder

har tjent som Kompagnifeltskærer ved Artillerikorpset og forstaar

kun meget Lidt af Kirurgien.

»Den anbefalede Examen kunde hand ellers gierne strax erholdt,

thi Justitz Raad Henningsen examinerer om Sommeren ved præpa­

rata og om Vinteren ved Cadavera.«

Amtet bønfalder sluttelig Dronningen om, at hun vil nedlægge

Forbud imod, at Grüner benytter sig af Bestallingen, forinden han

har faaet Eksamen. Ansøgningen var ledsaget af en Skrivelse til

Overhofmester Moltke fra Siemssen, hvori denne tager sig den Frihed

»at

insinuere

Deres

Exellence

som en almindelig bekiendt Retsindig

herre« med Bøn om, at Moltke, ved Ansøgningens Fremlæggelse for

Dronningens Fødder, vil »geleide samme« med sin »høyformaaende

Intercession

for Barbeer Amtets Beskyttelse, mod saadan Forurettelse,

som den allerunderdanigste Memorial formelder.«

Paa denne Ansøgning faldt ingen Resolution. Et halvt Aar

senere, 3. Nov. 1783, finder Amtet sig foranlediget til at rette en An­

modning til »Justitsraad og Professor Hennings« om, at naar for Efter