Den 20. Maj 1783 hængte Grüner Barberbækkener ud i Antonie-
stræde og da Oldermanden forhørte sig hos ham, med hvilken Ret
han gjorde det, fremviste han for Oldermanden et Brev fra Overhof
mester v.
Moltke,
hvilket indeholdt, at han skulde faa ovennævnte
Bestalling imod at tilsvare Wolff 30 Rdlr. Oldermanden antydede
for Grüner, at denne skulde tage Bækkenerne ind saa længe, indtil
han havde faaet Bestallingen og aflagt sin Eksamen, i modsat Fald
saa Oldermanden sig nødsaget til at lade dem tage ned ved Øvrig
hedens Hjælp. Grüner undlod det desuagtet og da Olderm. indfandt
sig hos ham med Følge af to Politibetjente, foreviste han oven-
staaende Bestalling fra Enkedronningen. Paa Oldermandens Fore
spørgsel hvorfor Grüner ikke havde meddelt ham noget herom,
svarede denne, at Overhofmesteren havde forbudt ham det og sagt,
han selv skriftligt vilde underrette Oldermanden. 26. Maj sendte
Oldermand Siemssen og Bisidderne Rathsach og Buschow Enkedron
ningen en Ansøgning, hvori de beklagede sig over, at Grüner havde
nedsat sig som Amtskirurg, »og lige med os andre udhængt sædvan
lig Skildt af Bækkener« uden at være i Besiddelse af sin Eksamen.
Det er kun
1
Vs Aar siden han kom ud af Læren som Barbersvend
og naar han endnu ikke har taget Eksamen, maa det være hans
Ukyndighed, der holder ham tilbage. Han er kun omtr. 20 Aar gi.,
har 17a Aar været ude af Læren, i hvilken Tid han i to Maaneder
har tjent som Kompagnifeltskærer ved Artillerikorpset og forstaar
kun meget Lidt af Kirurgien.
»Den anbefalede Examen kunde hand ellers gierne strax erholdt,
thi Justitz Raad Henningsen examinerer om Sommeren ved præpa
rata og om Vinteren ved Cadavera.«
Amtet bønfalder sluttelig Dronningen om, at hun vil nedlægge
Forbud imod, at Grüner benytter sig af Bestallingen, forinden han
har faaet Eksamen. Ansøgningen var ledsaget af en Skrivelse til
Overhofmester Moltke fra Siemssen, hvori denne tager sig den Frihed
»at
insinuere
Deres
Exellence
som en almindelig bekiendt Retsindig
herre« med Bøn om, at Moltke, ved Ansøgningens Fremlæggelse for
Dronningens Fødder, vil »geleide samme« med sin »høyformaaende
Intercession
for Barbeer Amtets Beskyttelse, mod saadan Forurettelse,
som den allerunderdanigste Memorial formelder.«
Paa denne Ansøgning faldt ingen Resolution. Et halvt Aar
senere, 3. Nov. 1783, finder Amtet sig foranlediget til at rette en An
modning til »Justitsraad og Professor Hennings« om, at naar for Efter