205 / 372
186
at holde Svend og den gaves ikke sjælden ogsaa til Enker efter Fri-
mestere.
Under 8. Feb. 1823 udkom en fra Kancelliet udgaaet Erklæring
angaaende de frie Barberer og den gentager, i Overensstemmelse med
Resolutionen af 13. Dec. 1805, Paabudet om, at de alene maa afgive
sig med at barbere og sætte Klyster men ikke med at aarelade eller
udtrække Tænder.
De fleste af Frimesterne begyndte nu, følgende Artilleristernes
tidligere Eksempel, at ophænge Skilte af samme Form som Amts-
mesternes. Herover indgav Amtet Klage.
Forlig opnaaedes dog, hvorefter de — 14 — indklagede skulde
nedtage de nævnte Skilte og under en daglig Mulkt forpligtede sig
til at ophænge det anordnede Skilt. Istedetfor at opfylde nævnte
Forlig indgik de indklagede Frimestere til Kongen med Ansøgning
om at maatte anlægge et nyt Skilt, efter en af dem forfærdiget Teg
ning, og det tillodes dem ogsaa under 31. Maj 1823 paa den Maade,
at de blev berettiget til at have et fra Muren udhængende Skilt med
Messingbækken med Overskrift:
Barber-Frimester.
Flere af Frime
sterne undlod imidlertid paa det nye Skilt at lade paamale Over
skriften Barber-Frimester, hvad der foranledigede Oldermanden til at
klage til Politiretten. Her indgik Parterne paa Forlig og Frimesterne
forpligtedes til, inden en given Frist og under daglig Mulkt af 1 Rbdl.
Sølv til Fattigvæsenet, at forsyne deres ny Skilte med den omhand
lede Overskrift.
ANDRE BEGIVENHEDER INDENFOR LAVET.
Lavene holdt hyppigere Møder end vore Dages Foreninger. Nu
tidens Bestyrelsesmøder har for en Del afløst Hovedparten af de
forrige Tiders Amtsmøder, der til Gengæld svarer til vor Tids General
forsamlinger. Barberamtets fire aarlige Møder havde deres særskilte
Bestemmelse, idet de to fornemmeligt var helliget Regnskabet og de
andre to Svendene, for at give disse Lejlighed til at lade sig udskrive
af Lavet, hvis de agtede sig paa Rejse. Aar 1730 holdt Amtet 9
Møder, 1731 endda 11 Møder, i 1732 daler Tallet til 6, 1733 lige
ledes 6 o. s. fr. Fusker- og Svendesager optog de fleste af Møderne
og ofte den meste Tid af de enkelte Møder, dog var der gennem den
lange Aarrække ikke faa Sager til Forhandling og om dem alle gjaldt
det, at hele Amtet skulde udtale sin Mening.