189
skreven umiddelbart før hans Død og efter hans Diktat. Skrivelsen
lyder saaledes:
„fføyforncmmc og funfterfahruc Chirurgi, (Dlbcrmanb
og famtligc Hlcftcre ubt barbccr Ttmtcb!
Saafom jog bcftnbcr mig meget fr»ag og allerebe huuer oprtaaob 78 Tlar.
3eg og i^aoer t>a?reb 2Ticfter ubi Ttmteb i 4
\
Ttar og jog nøbig r»ilbo at mino
fonbor ffulle gaa fra mit hufe og arnbt, fymlfet tnlbe goraabo bonb fom amtob
oftcr min Døb bofommor til ftor Sfabe, naar allo mine huuonbe fonbor gaar
fra hufeet. 3^9 °9 bofinbor af bo barborcr ambtob aflornaabigft mobbolto
Privilegier boros
\2.
Tlrtifel, at afbøbo Hlefteres €nfor og Børn maa nybo
ambtob og h0^ bygtige Soenne. Da faa jog huerfen har Kone og Børn;
mon bcrimob on Timtsmefters Sal: Andreas Baltzers Dattor, namtlig Anna
Bentzen, font paa min Kones Degne or mig naormoft paarørenbo, og min
fl. fjuftrus Søftorbattor, ja cnbog ubi \6 famfulbe Ttar hauer icfo aloono forro=
ftaab mit huufe, utens onbog uærob olffob fom mit <£get barn for h^ubes 5Rt*
tigtjob og ftoro bemifte (Ejenefto. Tllt faa bobor iog at bot respektive Ttmbt,
at Ijun offtor min Døb maa paa ot Ttars tEiib ellor og inbtil Sfiftot offtor mig
fluttos, nybo barns Hot oftcr Tlmts articlerne, paa bot at Heeringen icfo ffal
gaa fra hufeet og amtob. 3og forhaaber at bo uolfornommo Ttmts Brøbre
icfo or h^rimob, mons bot ffrifftligen tillabor, allerhælft fibon hun or on Ttmbts
Hiofters Dattor h?r af 23yen; iog uontor herubi boris famtyffo og ftobfo for=
bliuor høYforn«utmo og funftorfarno Chirurgi etc."
Amtet tillod Jfr. Benzen at blive ved P. Heins Amt indtil Nyt-
aar 1734.
Den 18. Juli 1735 forelaa en Opfordring fra Herlufholms Skole
om at tage Lodder i et til Fordel for Skolen oprettet Lotteri. 3 Lod
sedler toges.
Ved Røbeis Død valgtes 19. Septbr. 1736
Martin Labes
til Older
mand og
Joh. Hinrichsen
til yngste Bisidder. Det sidste Valg gav i
øvrigt Anledning til Fortrydelse, idet
Chr. Sievers
mente sig forbi-
gaaet, hvorfor han truede med at forfølge Sagen og melde det til
Øvrigheden.
En egen Sag havde Amtet til Behandling 5. Oktbr. 1737. Der
var nemlig indløbet en Henstilling fra
Simon Criiger
om at yde en
Almisse til en Mand, hvem Md.
Thambsens
Søn havde aareladt.
Manden havde, som Følge af Aareladningen, »maattet udstaa meget
i sin Arm, saa han i sin elendige Tilstand ikke kunde fortjene sit