BarbervæsenetDanmark

221

ved hver Brand, naar Brandtrommen var gaaet og blive der til Af

løsning fandt Sted, hvilket skete hveranden Time, saa længe indtil

der blev ringet af fra Taarnet. Undtagen var de Mestere, der er fri

tagen i den kgl. Resolution, samt de, der skulde assistere Regiments

feltskæren.

Den 15. Jan. 1805 tilflød der atter Amtet en Skrivelse fra det

danske Kancelli, i hvilken det hedder, at

„3 «Ile be {Eilfcelbe, fyuor er Spørgsmaal om, iporoibt en, ber anføger 5rt=

tagelfe for borgerlig militær Cienefte formebelft Soagfyeb, er tjenftbygtig etter

iffe, bør inbfyentes Regimentsfeltffcerer Muths Attest om ertbog 2tnføgrttngen

er belagt meb en beffiffet Cceges Attest."

Paa Brandmajor

Kerckernps

Opfordring indvilgede Oldermanden

i, paa visse Betingelser, at bistaa Brandvæsenet som Kirurger, ligesom

ved det borgerlige Infanteri. Kancelliet afslog det derimod, fordi man

var bange for, at Amtet med Tiden vilde kræve Betaling derfor.

Desuden var Amtskirurgerne saaledes fordelt i Byen, at man under

paatrængende Omstændigheder til enhver Tid kunde faa Hjælp af disse.

Medens dette frivillige Barber-Feltskærerkorps dannedes for sent

til som saadant at kunne gøre aktiv Tjeneste under Kampen paa

Kjøbenhavns Red den 2. April 1801, maatte det derimod siges at have

været fuldt organiseret under Katastrofen 1807. Denne, som forøvrigt

hele Ordningen af og med Kirurgerne og Kirurgvæsenet ved Borger

væbningen, skildres af den for sine omhyggelige Protokoltilførsler saa

prisværdige Oldermand Muth i Referatet af Mødet den 23. Nov. 1807

saaledes:

»I Aug. Maaned 1807 fremkom fra Englænderne en Opfordring

til at udlevere dem den danske Flaade, hvilket Forlangende vor Re

gering nægtede at opfylde, med mindre den blev tvungen med Magt.

Følgen heraf var en Belejring og et Bombardement af Byen. Jeg

blev af Oberst og Stadshauptmand

v. Mylius

opfordret til at træffe

Anstalt til, at der kunde skaffes Borgerne den nødvendige Hjælp fra

denne Side. Til den Ende lagde jeg min Plan, som jeg ikke alene

viste Stadshauptmanden, men ogsaa Generalkirurg og Professor

Winsløv,

som begge to var meget tilfredse med den. Med sidstnævnte aftalte

jeg tillige, at alle de yngre Kirurger, jeg ansatte, ikke skulde antages

af ham, for at de ved at blive ansatte gennem mig samtidig kunde

passe deres Principalers Forretning. Af den Grund blev heller ingen

ansat med Betaling. Dem, der ikke vilde dette, skulde enten paa