248 / 372
1789, blev Kompagnikirurg, Skibskirurg, Eskadronskirurg og endelig
i Aar 1800 Bataillonskirurg i den norske Hær; døde 4. Maj 1846 i
Bergen.
,7.
L. F. Wagner
blev optaget i Lavet 24. Nov. 1806.
Han kom
til Kjøbenhavn Aar1800, foretog flere Rejser som Skibskirurg, købte
C. H. Kriigers Amt og døde 5. Juli 1838.
J. C. Solle,
der havde lært hos sin Fader Amtsmester J. C. Solle,
bestyrede vistnok sin Moders Amt indtil Foraaret 1808, da hun døde,
og han overtog Amtet. Han optoges i Lavet 6. Maj 1808. Den 25.
Febr. 1796 nægtede Magistraten hans Moder og to Amtskirurger Til
ladelse til at holde Barberstuer tvende Steder, indtil de, som af dem
i deres Ansøgninger anført, kunde faa deres afbrændte Boliger igen
opbygget. Md. Solle boede Foraaret 1806 ved GI. Strand Nr. 248. —
Den 27. Marts 1809 blev der gennem Sundhedskollegiet tilstillet
Amtet en kgl. Resolution af følgende Indhold:
»Skulde noget Mandfolk eller Fruentimmer, som findes behæftet
med venerisk Tilfælde, føre Anke over, at Smitten er dem paaført
af nogen Person, som de bestemt kunde angive, saa bør saadan Anke
meddeles Politiet for at samme i Overensstemmelse dermed kan foran
stalte den fornødne Undersøgelse.«
Denne Resolution blev meddelt Oldermanden til egen Efterret
ning og til Bekendtgørelse for alle nuværende og fremtidige Amts
kirurger her i Staden.
Adskillige Ansøgninger foreligger i denne Periode til Erklæring
af Oldermanden fra Mænd, som søgte om at maatte anlægge Barber
stuer, nedsætte sig som Frimestere eller fungere som Amtskirurger.
Tillige søgte ret almindeligt Amtsejere om Udsættelse et eller to Aar
med at tage Eksamen, efter hvilken Frist Udsættelsen paa fornyet
Ansøgning ofte fornyedes. Disse Ansøgninger, hvortil Oldermanden
skulde erklære sig, rettedes direkte til Kongen. Ofte kneb det for de
ny Amtsmestere at betale Amtsindskudet, saa der blev ogsaa i den
Henseende søgt Udsættelse. Det var i det hele taget ikke saa lidt af
en Trængselstid for Amtet, paagaaet som dette blev af de mange, der
nu, særlig efter Fremkomsten af Forordningen af 21. Marts 1800,
søgte om de nævnte Frimesterbevillinger som Frimestere. Hertil kom
Virkningen af Forordningen om det kirurgiske Akademi, hvorefter
kun kirurgiske Kandidater kunde blive Amtsmestere, og endelig de
usle økonomiske Tilstande, som raadede her i Landet den første
Fjerdedel af det 19. Aarhundrede. I et Opgør over Lavets finan-