253 / 372
232
den Fjerdes Tronbestigelse var Tanken om Lavenes Opløsning, saa-
ledes som tidligere set, endda tvende Gange under Overvejelse, nem
lig i 1707 og 1714. Under Christian den Sjettes Regering tog Sagen
imidlertid en anden Vending, Lavene vandt atter frem og det samme
var forøvrigt ogsaa Tilfælde under Frederik den Femte, idet der
under begge disse Konger oprettedes adskillige ny Lav.
Den bekendte Professor
Henrik Stampe
var imidlertid en frem-
skuende Mand og en Modstander af Lavsvæsenet. Han udarbejdede
en Betænkning, hvori han paaviste det uhensigtsmæssige i Lavsind
retningen. Denne Betænkning affødte et Reskript af 10. April 1761
om Lavene i Kjøbenhavn, i hvilket den Grundsætning fremsattes, at
det i en vel indrettet Stat ikke bør formenes nogen at ernære sig
som han bedst vil og kan. Det bestemtes i Reskriptet, at der ikke
maatte oprettes flere Lav og at ny Lavsartikler ikke kunde forventes
at blive konfirmeret, med mindre disse var saaledes affattet, at Ad
gangen til Lavet gjordes fri kun mod en mindre Afgift. I den Be
tænkning, som en i 1794 nedsat Kommission til Fremsættelse af
Forslag om Lavsindretningen fremførte, udtaltes som ønskeligt, at
Lavsvæsenet afskaffedes og Næringsfriheden indførtes. Flere af Kom
missionens Forslag lagdes derpaa til Grund for den under 21. Marts
1800 udkomne Forordning om Haandværkslavene i Kjøbenhavn. Ved
denne Forordning, som dog først blev gældende for Købstæderne
ved Plakat af 3. Nov. 1832, blev det paa visse Betingelser tilladt
enhver indfødt Svend at blive Frimester, en Indrømmelse, der tid
ligere kun kunde erhverves ved særlig Bevilling. Det stod fra nu
aabent for enhver, der i mindst 4 Aar havde staaet i Lære hos en
Amtsmester, at nedsætte sig som Frimester og ernære sig af sin Pro
fession, og om det skulde være, ved sin Hustrus, ukonfirmerede
Børns og en Haandlangers Hjælp, blot mod at løse Borgerskab. For
Borgerskabet havde han endda kun at betale det halve af, hvad en
Amtsmester maatte betale. Hertil kom den Indrømmelse, at havde
en Frimester arbejdet i to Aar, skulde det være ham tilladt at tage
en Dreng i Lære304). Denne kunde han dog ikke selv gøre til Svend.
Drengen, som havde begivet sig i Lære hos en Frimester, var altsaa
henvist til for at blive Svend, at begive sig i Lære endnu en Gang
og da hos en Amtsmester eller en af de faa Frimestere, der undta
gelsesvis fandtes forsynet med en særskilt Rettighed. Denne Om
stændighed maatte selvfølgeligt gøre det vanskeligt for en Frimester
at faa nogen Dreng til at træde i Lære hos sig. Hvis en Frimester