252 / 372
231
fritaget for borgerlig militær Tjeneste. Ligeledes ønsker Amtet, 24.
April 1825, at Frimesterrettigheden i Fremtiden maa blive ophævet.
Den førstnævnte Ansøgning maa være bleven imødekommen.
Den 22. Juli 1846 rettede nemlig Amtsmester
Z. G. Thostrup
en Hen
vendelse til daværende Oldermand
Mårtens,
i hvilken han begærer
sin Svend
T. Wiegandt
fritagen for borgerlig militær Tjeneste. Det
kunde se ud som om Afgørelsen laa i Oldermandens Haand og at
en saadan Begæring ikke kunde afslaas en Amtsmester, idet Tho
strup simpelthen i sin Skrivelse til Mårtens indskrænker sig til at
»underrette« Oldermanden om sit Ønske. Med Hensyn til Amtets
anden Ansøgning om Ophævelse af Frimesterrettigheden, da forblev
den uden nogen Frugt.
Fra Bestyreren for Caroline Klosteret var der i Efteraaret 1829
indkommet et Cirkulære til Amtet om et Bidrag. I Mødet 12. Nov.
s. A. besluttede de tilstedeværende at skænke Klosteret 30 Rdl. i Sølv.
Efter 10 Aars Oldermandsvirksomhed fratraadte G. F. Dørge 26. Nov.
1830.
J. C. G. Bjørn
valgtes i hans Sted og den følgende Onsdag,
1. Dec., skulde han fremstille sig for Magistraten og aflægge sin Ed,
saafremt Valget maatte blive bekræftet. Hertil var imidlertid Magi
straten uvillig og Følgen blev, at Dørge atter maatte overtage Hver
vet. Om Grunden til hvorfor Magistraten ikke havde villet stadfæste
Bjørns Valg, kunde Dørge kun saa vidt han vidste anføre, at Bjørn
ikkun havde
Tentamen
80S) og ikke den paakrævede fuldstændige kirur
giske Eksamen.
H.
J. Mårtens
optoges i Amtet 26. Nov. 1830. Han kom til Kjø-
benhavn 1822 i Tjeneste hos Kirurg Bjørn, blev Oldermand 1845 og
døde 24. Juli 1848.
J. D. Lindemann
blev Amtsmester 6. Maj og
E. G. Bindt
28. Nov.
1828. Denne kom til Kjøbenhavn 1805, blev Kompagnikirurg paa
Sjælland, senere Eskadronskirurg i Slagelse og 1827 Kompagnikirurg
i Kjøbenhavn. Han tilkøbte sig et Amt af Distriktskirurg
With.
Bindt døde 19. Marts 1835, Lindemann mellem 1868 og 1877 i
Slesvig.
Skønt Lavsvæsenet her til Lands ved Forordningen af 23. Dec.
1681 var blevet ordnet og bestemte Regler givet baade for de alt be-
staaende og for ny Lav, maatte der dog ikke deraf drages den Slut
ning, at Regeringen var Lavene venligsindet og egentlig interesseret
for Lavssystemets Trivsel. Allerede temmelig snart efter Frederik