192 / 253
Klædebon; Traditionen om, at Holberg har laant hans Fornavn til sin
H enrik1), en Tradition, der er bleven bestridt, har ogsaa bidraget til
at fæstne hans Ry. Ulsøe er dog sikkert kommen nær paa Højde
med ham s), ikke at tale om Mad. Montaigu og Pilloy. Men denne
Værdsættelse af de enkelte er kun relativ og giver ingen virkelig Op
lysning om det kunstneriske Standpunkt; hvor megen Forstaaelse en
hver har vidst at lægge i Skildringen af sine Karakterer, i hvilket Ni
veau den sceniske Fortolkningskunst overhovedet har ligget, derom er
saa godt som intet overleveret. Rahbek fortæller en Anekdote8), som
han har fra Christoffer Roses egen Mund og som viser, at Pilloy, da
han siden kom til at opøve de nye Aktører paa den genoprettede Skue
plads, krævede Liv og Følelse i Menneskefremstillingen; men det er
for svagt og for sildigt et Vidnesbyrd til at bygge nogen begrundet
Slutning paa. Naar Dr. F. J. Meier fremsætter den Mening, at Aktø
rernes Spil, navnlig i Begyndelsen, kun har været daarlig bevendt,
medens Dr. Edv. Brandes hævder, at man i Lille Grønnegade højst
sandsynlig spillede med virkelig Kunst4), da er det ikke, og kan ikke
være andet end Formodninger. Hvad man med nogen Føje tør for
udsætte, er det relative, at de danske Aktører ikke stod Maal med de
gennem mange Aar opøvede franske Komedianter, og Holbergs Ord om,
at „Aktionerne“ i de originale danske Komedier „ere ikke uden saa-
danne, som nye og ueksercerede Acteurs selv i en Hast kan ophitte“5),
falder i Traad dermed. Holberg udtaler sig om Mad. Montaigus Lu-
cretia i Den Vægelsindede, som han kalder et Mesterstykke af Skuespil
kunst®), og om Grams Jeppe; om de øvrige tier han, skønt han havde
haft rig Lejlighed til at tale, hvis han havde ønsket.
Han interesserede sig imidlertid mere for Stykkets kunstmæssige
Opbygning, dets Handling og Karakterer, end for Udførelsen af Rol
lerne; kun i enkelte Tilfælde er han bleven betaget af en Præstation,
der nøje er faldet sammen med hans Tanke. Han var i dette Punkt
Barn af sin Tid; den dramatiske Finsans var ikke udviklet herhjemme,
da den første danske Skueplads blev grundet, Kunstkritik eksisterede
J) Rahbek, Holbergs udv. Skrifter V I, 112.
2) Det betyder dog ikke meget, at der i 3. Bind af Worms Lexicón
(S. 827) siges om Ulsøe, at han var en „ypperlig Sanger, en god Musikus
og en lykkelig Poet“ ; Bindet udkom 1784.
3) Rahbeks Fortæ lling gengivet in extenso i Edg. C ollin, Holbergske
Skuespillere, S. 12 f. (Jubeludg. af Holbergs Komedier 111).
4) Meier i Museum 1891 II, 47, Brandes i Holberg og hans Scene,
S. 211.
6) Epistel 374.
®) . . . temporaria & Tigellianæ indolis mulier, cujus mores inæqvales
tanta dexteritate expressit uxor Montacutii, ut in arte mimica omne tulisse
punctum sit visa (Første Levnedsbrev, Originaludg. S. 135).
188