Previous Page  189 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 189 / 253 Next Page
Page Background

185

den som Bogsamler bekendte Grev Chr. Danneskjold-Samsøe (f i Febr.

1728)').

Da Komedianttruppen i 1728 for tredje Gang rekonstrueredes, talte

den atter ti faste Medlemmer2);

Aktørerne var: Ulsøe

P illoy

Schumacher

Lindorph

Hammer (i hvis Sted senere kom :) Peder From

C. Rehsen

A ktricerne: Mad. Montaigu

Sophie H iort

Christine Hamsgaard

Frederikke Sophie Montaigu.

Fordelingen af de 1500 Rdr., som de danske Aktører i denne Periode

fik bevilget af Kongen, giver ligesom Lønklasserne i Overslaget fra

1726, et Begreb om den indbyrdes Rang i Truppen. Ulsøe, Pilloy og

Mad. Montaigu stod for 200 Rdr. aarlig, Schumacher, Lindorph, Ham­

mer og Sophie Hiort fik 125, Rehsen 100 og de to yngste Aktricer,

Christine Hamsgaard og Mile Montaigu 50 Rdr. hver, medens Mont­

aigu selv oppebar 200. De fleste havde tidligere hørt til den danske

Komedianttrup, nye var kun Rehsen, From, Christine Hamsgaard og

den unge Jomfru Montaigu. Oprindelig havde det været Meningen

at medtage Schou, saaledes at Hammer blev nederste Aktør, men da

det ikke skete, rykkede Hammer op i hans Plads og Rehsen kom

i Hammers Sted8). I Foraaret 1728, i April eller Maj, døde Ham­

mer; om han overhovedet kom til at optræde i denne Periode, er tvivl­

somt, thi han fik ingen Løn udbetalt. Han erstattedes af Peder From, der

sattes paa samme Gage som Rehsen, og den overskydende Part for­

deltes mellem de to yngste Aktricer, der var traadt i Mad. Coffres og

hendes Datters Sted1). Da der i 1728 blev Tale om at genrejse den

danske Komedie, har Mad. Coffre rimeligvis været syg; hun døde i

Midten af April, i de samme Dage, Aktørerne gav den første Forestil­

ling ved Hoffet, og Montaigu tog Børnene til sig 5).

*) Udtalelser i Breve fra Montaigu af 30. Oktbr. og 27. Decbr. 1728

(Danske Saml. III, 33, 38). V ilh. M øller (Tilskueren 1898, 656) forstaar

Montaigus Ytringer saaledes, at Demoiselle Coffre var Grev Danneskjolds

Elskerinde. Man kunde jo ogsaa tænke sig, at han tog den fattige, fader­

løse Kunstnerdatter i Huset som Française for sine Børn. Montaigu taler

om, at der efter Grevens Død er lovet hende en Pension, men at Enken

skulde være til Sinds at pensionere sin Mands Elskerinde, er ikke just rim eligt.

2) Rep. Nr. 56, 57, 64 og 65.

3) Sml. Rep. Nr. 56 og 57.

*) Rep Nr. 59 og 60.

5) Pers. Tidsskr.

6

. R. III, 84, og Danske Saml. III, 38.