![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0189.jpg)
185
den som Bogsamler bekendte Grev Chr. Danneskjold-Samsøe (f i Febr.
1728)').
Da Komedianttruppen i 1728 for tredje Gang rekonstrueredes, talte
den atter ti faste Medlemmer2);
Aktørerne var: Ulsøe
P illoy
Schumacher
Lindorph
Hammer (i hvis Sted senere kom :) Peder From
C. Rehsen
A ktricerne: Mad. Montaigu
Sophie H iort
Christine Hamsgaard
Frederikke Sophie Montaigu.
Fordelingen af de 1500 Rdr., som de danske Aktører i denne Periode
fik bevilget af Kongen, giver ligesom Lønklasserne i Overslaget fra
1726, et Begreb om den indbyrdes Rang i Truppen. Ulsøe, Pilloy og
Mad. Montaigu stod for 200 Rdr. aarlig, Schumacher, Lindorph, Ham
mer og Sophie Hiort fik 125, Rehsen 100 og de to yngste Aktricer,
Christine Hamsgaard og Mile Montaigu 50 Rdr. hver, medens Mont
aigu selv oppebar 200. De fleste havde tidligere hørt til den danske
Komedianttrup, nye var kun Rehsen, From, Christine Hamsgaard og
den unge Jomfru Montaigu. Oprindelig havde det været Meningen
at medtage Schou, saaledes at Hammer blev nederste Aktør, men da
det ikke skete, rykkede Hammer op i hans Plads og Rehsen kom
i Hammers Sted8). I Foraaret 1728, i April eller Maj, døde Ham
mer; om han overhovedet kom til at optræde i denne Periode, er tvivl
somt, thi han fik ingen Løn udbetalt. Han erstattedes af Peder From, der
sattes paa samme Gage som Rehsen, og den overskydende Part for
deltes mellem de to yngste Aktricer, der var traadt i Mad. Coffres og
hendes Datters Sted1). Da der i 1728 blev Tale om at genrejse den
danske Komedie, har Mad. Coffre rimeligvis været syg; hun døde i
Midten af April, i de samme Dage, Aktørerne gav den første Forestil
ling ved Hoffet, og Montaigu tog Børnene til sig 5).
*) Udtalelser i Breve fra Montaigu af 30. Oktbr. og 27. Decbr. 1728
(Danske Saml. III, 33, 38). V ilh. M øller (Tilskueren 1898, 656) forstaar
Montaigus Ytringer saaledes, at Demoiselle Coffre var Grev Danneskjolds
Elskerinde. Man kunde jo ogsaa tænke sig, at han tog den fattige, fader
løse Kunstnerdatter i Huset som Française for sine Børn. Montaigu taler
om, at der efter Grevens Død er lovet hende en Pension, men at Enken
skulde være til Sinds at pensionere sin Mands Elskerinde, er ikke just rim eligt.
2) Rep. Nr. 56, 57, 64 og 65.
3) Sml. Rep. Nr. 56 og 57.
*) Rep Nr. 59 og 60.
5) Pers. Tidsskr.
6
. R. III, 84, og Danske Saml. III, 38.