![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0184.jpg)
180
omtrent 1703'). Han omtales i Sommeren 1722 som en „fattig Studio
sus“, hvem Konsistorium tilstod 2 Rdr. af Trinitatis Kirkes Fattigpenge2).
Var Lindorph en gammel, forsumpet Studiosus perpetuus, der søgte
at friste Livet som Komediant, og vistnok ogsaa var særlig brugbar
i den Retning, saa har Rammel rimeligvis lige saa meget af Nød som
af Lyst meldt sig ved Skuepladsen, hvad der paa dette Tidspunkt,
umiddelbart efter Universitetets Indgriben mod de agerende Studenter,
kun kunde bevirke, at den akademiske Vej lukkedes for ham.
Samtidig med Hald og Gram forsvinder Mad. Lerche. Hvem hun
var, vides ikke med Sikkerhed, men der er Tegn, som peger i en
bestemt Retning. I Karleby paa Falster døde 1753 Provsten Peder
Hiort, hvis ikke helt almindelige Livshistorie Biskop J. C. Bloch for
tæller i sine vidtløftige Samlinger til den fynske og lolland-falsterske
Gejstligheds Personalhistorie. Peder Hiorts Fader tjente i Prins Carls
Stalde, beretter Biskoppen, og Sønnen, der havde Lyst til Bogen, kom
i Vor Frue Skole i København, men løb sin Vej efter en haard Tugtelse
af en tyrannisk Hører. „Hvad skulde nu Hr. Hiort gribe til“, hedder
det i Beretningen, „da det lod som alle Døre vare lukte for ham til
hans Lystes Opfyldelse. Imidlertid er der en Samling af unge Menne
sker, der vil tilhobe drage til Norge for at holde Komødier, dem føjer
han sig til og ved den Lejlighed bliver gift med Maren Hagendal fra
Odense, som var bleven saa lykkelig at have nylig mistet en Mand,
den hun havde taget i Ungdommen, men var af den Art, at hun
maatte forsørge ham, da han ej duede til noget, men blev alene brugt
til at skrive for Komødianterne i København, men derimod ofte for
dærvede i sin Drukkenskab det hans fattige Kone havde for andre
Godtfolk at sy. Dette Drog efterlod sig en eneste Daatter, som Hr.
Hiort, da han fik Moderen, maatte forsørge. Kort efter ophævedes
disse norske Komødier, hvorfore Hr. Hiort maatte være betænkt paa
anden Levemaade“. Det fortælles nu videre, hvorledes han drog
til Bergen og ernærede sig som Dansemester; det kom for en Dag,
at han havde gaaet i Latinskolen, gode Mennesker tog sig af ham og
endelig blev han dimitteret til Universitetet i København. Som Stu
dent maatte han læse om Natten og danse om Dagen for at skaffe
Føden til Kone og Barn. Da Krigshospitalets Skoler oprettedes, blev
han anbragt der, tog Attestats, men endnu hindrede hans Virksomhed
som Dansemester og den Sladder, der gik om hans Fortid, ham i at
faa Embede; omsider blev han dog Feltpræst ved de i hannoveransk
[) Wibergs Præstehist. I, 479; Grimstrup Kirkebog (efter Meddelelse fra
• Arkivsekretær S. Nygård); Jydske aabne Breve 1705, Nr. 52.
2) Acta Consistorii 13. Juni 1722.