182 / 253
178
Ham ai sig. Naar han voterede i Konsistorium, fulgte han det liberale
Flertal1), hvis Anskuelser dog var ganske modsatte dem, han lod Just
Justesen forfægte i sin Betænkning; en Student, der havde ageret paa
et Teater, havde selv efter Flertallets Mening ført et „uanstændigt Lev
ned“, og man kunde ikke eftergive ham „hans Brøde“ og indlade ham
til Examen theologicum, forinden han i nogen Tid havde vist Bedring
og opført sig saaledes som det anstod sig en skikkelig Studiosus-).
Sligt kunde Holberg billige i Egenskab af Konsistorialassessor, skønt
han som Komedieskriver fandt det i sin Orden, at brave Folk, som i
deres Ungdom havde ageret Komedier, siden var blevet forfremmede
til Akademi, Kirker og Skoler8); han var personlig nærværende i de
fleste af Møderne, hvor disse Studentersager kom for, uden at de be
varede Forhandlingsprotokoller udviser nogen Slags Indsigelse fra hans
Side. Det er Kendsgerninger, der tegner os Billedet af en Mand, som
ved Skrivepulten kunde hudflette sin Samtid og i det daglige Om
gangsliv var i Stand til at bøje af og følge Trop. Vi vilde have fore
trukket at se de samme Anskuelser hævdede blandt de lærde Herrer i
Konsistorium som han i Fortalen til sine Komedier spredte i det store
Publikum.
Havde Høberg frit kunnet vælge mellem Teatret og et gejstligt
Embede, havde han næppe valgt det første. Medens Striden med Pro
fessorerne endnu stod paa, rettede han et rimet Bønskrift til Oversekre
tæren om Hassing Kald i Thy, nogle Mil fra Thisted*); det former
sig i Hovedsagen som et Forsvar for hans Stilling til Skuepladsen,
bl. a. hedder det:
Hvad har jeg Stymper gjort? Har jeg mod Himlen syndet,
Har jeg om rette Gud urette Tro forkyndet?
*) Det var Folk som Teologerne Hans Bartholin og Johannes Trellund,
Lægen Franckenau, Astronomen Peder Horrebow, Arne Magnusen, Andreas
Frølund m. fl.; det intransigente M indretal var Biskop Worm, Caspar Bar
tholin og Teologen Hans Steenbuch.
2) Forhandlingerne paa Konsistoriums Møde 24. A pril 1723 i Anledning
af den nedenfor omtalte Niels Horns Sag.
Universitetet henholdt sig
længe efter til dette Conclusum Consistoriale. I 1748 havde en Student
en kort Tid medvirket ved von Qvotens tyske Komedier, og da han Aaret
efter vilde indstille sig til teologisk Eksamen, blev det nægtet ham. Han
klagede til Kongen, men Fakultetet paaberaabte sig den gamle Konsistorial-
beslutning og Studenten maatte vente et Aar for at vise „Omvendelsens
Frugter“ (Hesperus V, 242 ff., og Tritogenia II, 37; Akterne findes ved DK.
Oversekretærens Breve 1749, Nr. 235).
3) Saml. Skr. II, 538.
4) Rep. Nr. 33. Hassing Kald blev besat 2. A p ril 1723 og den fore
trukne Supplikants Andragende er af 17. Marts (Jydske aabne Breve 1723,
Nr. 44). Høbergs udaterede Bønskrift er da antagelig fra Marts.