178 / 253
174
havde jo været Aktrice i den franske Hoftrup. For Helene Coffre,
der var nær beslægtet med Mad. Montaigu, var det nødvendigt at
finde Udveje til at forsørge sine Børn, thi hendes Mand, den be
kendte Maler, var nylig ramt af et Slagtilfælde1) og døde faa Maa-
neder efter Skuepladsens Aabning. Pilloys Moder var Søster til Bene-
dict Coffre og Mad. Coffre var altsaa hans Tante2). Mad. Montaigu
og Pilloy var begge født i København, Mad. Coffre havde i hvert Fald
opholdt sig længe i Landet. Egentlig Ansættelse i Hoftruppen havde
Pilloy ikke haft, men han kan have medvirket som Barn og ungt
Menneske ved de franske Forestillinger3). Naar Holberg i Epistel 447,
skrevet mange Aar efter, siger, at der „fandtes adskillige franske Per
soner, der vare vante til Komødier og som vare opdragne udi det
danske Sprog“, saa er der i Virkeligheden ikke andre end de tre,
Mad. Montaigu, Pilloy og Mad. Coffre, og det maa have været denne
Truppens ældste Stamme, der muliggjorde Skuespil paa Fransk4).
Montaigu har utvivlsomt været med ved saadanne Lejligheder (han
optraadte jo som en Slags Statist i Komediens Ligbegængelse) og
tillige det franske Danserpar, der var engageret ved Truppen i 1726;
franske Forestillinger kendes kun fra denne Periode.
Aktørerne af den anden Gruppe var alle Studenter, Ulsøe, Hald og
Høberg havde taget Attestats. Studenter og unge Skrivere var det ogsaa,
der femten Aar senere under Ledelse af den franske Aktør Langlois grund
lagde den svenske Nationalscene. For Skuepladsen var det en Fordel
at faa velopdragne unge Mennesker af god Familie, som maaske endda
fra Skoletiden havde nogen Øvelse i at agere. Der er her en svag
Tilknytning mellem Skolekomedien og den første danske Skueplads —
iøvrigt den eneste paaviselige. At det lykkedes Montaigu at hverve
dem for den nye danske Scene, maa skyldes Rostgaards og Storkans
lerens Interesse for Sagen, navnlig var Storkanslerens Bevaagenhed af
afgørende Betydning, da han i Egenskab af Universitetspatron var
Højskolens øverste Myndighed.
Som bekendt fortæller Sganarel i Nytaarsprologus 1723, at Medlem
merne af den danske Bande „fast alle ere Jyder“, eller — længere
J) I Foraaret 1722 fik Benedict Coffre, „som skal være meget miserabel“ ,
100 Rdr. aarlig Pension af Postkassen (RA. Generalpostdir. kgl. Resol. 1722,
Nr. 12).
2) Sml. F. J. Meier, Smaa biogr. Notitser om nogle Personer fra H ol
bergs Tid (Hjemme og Ude 1884-85, Nr. 9) og Bobés mindre gode Stam
tavler over Slægterne P illoy og le Coffre (Pers. Tidsskr.
6
. R. III).
3) I 1707 faar Montaigu godtgjort 10 Rdr., som han har udlagt til en
Klædning for „le petit P illo y “ , der har danset ved Forestillingen paa Kon
gens Fødselsdag i Oktbr. 1706 (Danske Assignationskontors kgl. Resol. 1707,
Nr. 11). Fred. Dan. P illoy havde dog en ældre Broder, født 1699.
4) Sml. Werlauff 333, Note.