Previous Page  178 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 178 / 253 Next Page
Page Background

174

havde jo været Aktrice i den franske Hoftrup. For Helene Coffre,

der var nær beslægtet med Mad. Montaigu, var det nødvendigt at

finde Udveje til at forsørge sine Børn, thi hendes Mand, den be­

kendte Maler, var nylig ramt af et Slagtilfælde1) og døde faa Maa-

neder efter Skuepladsens Aabning. Pilloys Moder var Søster til Bene-

dict Coffre og Mad. Coffre var altsaa hans Tante2). Mad. Montaigu

og Pilloy var begge født i København, Mad. Coffre havde i hvert Fald

opholdt sig længe i Landet. Egentlig Ansættelse i Hoftruppen havde

Pilloy ikke haft, men han kan have medvirket som Barn og ungt

Menneske ved de franske Forestillinger3). Naar Holberg i Epistel 447,

skrevet mange Aar efter, siger, at der „fandtes adskillige franske Per­

soner, der vare vante til Komødier og som vare opdragne udi det

danske Sprog“, saa er der i Virkeligheden ikke andre end de tre,

Mad. Montaigu, Pilloy og Mad. Coffre, og det maa have været denne

Truppens ældste Stamme, der muliggjorde Skuespil paa Fransk4).

Montaigu har utvivlsomt været med ved saadanne Lejligheder (han

optraadte jo som en Slags Statist i Komediens Ligbegængelse) og

tillige det franske Danserpar, der var engageret ved Truppen i 1726;

franske Forestillinger kendes kun fra denne Periode.

Aktørerne af den anden Gruppe var alle Studenter, Ulsøe, Hald og

Høberg havde taget Attestats. Studenter og unge Skrivere var det ogsaa,

der femten Aar senere under Ledelse af den franske Aktør Langlois grund­

lagde den svenske Nationalscene. For Skuepladsen var det en Fordel

at faa velopdragne unge Mennesker af god Familie, som maaske endda

fra Skoletiden havde nogen Øvelse i at agere. Der er her en svag

Tilknytning mellem Skolekomedien og den første danske Skueplads —

iøvrigt den eneste paaviselige. At det lykkedes Montaigu at hverve

dem for den nye danske Scene, maa skyldes Rostgaards og Storkans­

lerens Interesse for Sagen, navnlig var Storkanslerens Bevaagenhed af

afgørende Betydning, da han i Egenskab af Universitetspatron var

Højskolens øverste Myndighed.

Som bekendt fortæller Sganarel i Nytaarsprologus 1723, at Medlem­

merne af den danske Bande „fast alle ere Jyder“, eller — længere

J) I Foraaret 1722 fik Benedict Coffre, „som skal være meget miserabel“ ,

100 Rdr. aarlig Pension af Postkassen (RA. Generalpostdir. kgl. Resol. 1722,

Nr. 12).

2) Sml. F. J. Meier, Smaa biogr. Notitser om nogle Personer fra H ol­

bergs Tid (Hjemme og Ude 1884-85, Nr. 9) og Bobés mindre gode Stam­

tavler over Slægterne P illoy og le Coffre (Pers. Tidsskr.

6

. R. III).

3) I 1707 faar Montaigu godtgjort 10 Rdr., som han har udlagt til en

Klædning for „le petit P illo y “ , der har danset ved Forestillingen paa Kon­

gens Fødselsdag i Oktbr. 1706 (Danske Assignationskontors kgl. Resol. 1707,

Nr. 11). Fred. Dan. P illoy havde dog en ældre Broder, født 1699.

4) Sml. Werlauff 333, Note.