174 / 253
1 7 0
Trykket er først fra 17301), men da Stykket er oversat „til det
Danske Theatri Brug“, kan der næppe være Tvivl om, at det hører
til Repertoiret fra Skuepladsens sidste Periode. Handlingen er kun
spæd, en tynd Traad, der holder Løjerne sammen. Harlekin har for
ladt sin Kolumbine for at ægte den rige Doktor Balouards Datter, men
Kolumbine „svæver ham for Øjnene“ i utallige Forklædninger og de
forenes til sidst. Oversættelsen, der langt fra er daarlig gjort, er
kendelig paavirket af Holberg: Harlekin optræder som Baron under
Navn af von Spradenborg (i Orig. marquis de Sbrufadelli) og Træ-
skofodolambeccius skal i en Hast gælde for Arabisk. Harlekinadens
Form og Tone er nøje bevaret i den danske Skikkelse. Kolumbine
snakker Fransk (i Orig. Spansk) og Harlekin, der agerer fin Herre,
misforstaar; taler hun om sin père Renard, tror han, hun kalder ham
en Nar, bizarre forstaar han som Czaren, siger hun: elle et mon
père, lyder det for hans Øre som Æbler og Pærer etc. Sidestykker hertil
findes i Originalen, men Oversætteren digter seJv til; sligt morede
Publikum, man ser det ogsaa af Holbergs Komedier. Hyppigt er Sce
nerne udstyret med Løjer, der er beregnet paa det bredeste Publikum:
Pasquariel humper ind paa Krykker og kommer for Skade at vælte
Harlekin idet han tager sin Hat af og hilser ham med et „Skyldigste
Tjener, Hans Velbyrdighed!“; en anden Gang kommer han rullende ind
paa Theatrum i en Sæk, kryber frem med tre Hoveder og afstedkommer
vild Panik — Optrin, der minder om den Casortiske Pantomime hundrede
Aar senere og som paa et enkelt Sted er af en temmelig usmagelig
Art (3. Akt 2. Sc.). Teksten er lokaliseret i Lighed med de andre over
satte Komedier, der bragtes paa Skuepladsen: den gode rhinske Vin
i Mons. Nordrups Kælder formodes at have paavirket Scaramouches
Sanser, Harlekin spørger om Brokaden er købt hos Schup2), Spraden
borg har en Del ledige Timer, siden der ingen franske Komedier spil
les i Byen, etc. Skønt der ikke er megen Gehalt i det hele Opus,
maa det have været i Stand til at underholde et fordringsløst Publikum3).
Under Stridighederne mellem de danske Aktører og General Ar-
noldt i Sommeren 1728 hævdede denne sidste, at Skuepladsens Held
egen Tragikomedie Melampe, hvori en Polidorus optræder. Hekseri er jo
.til Dels en Revuekomedie over Skuepladsen; vi træffer heri baade Her
man von Bremen og Hans Fransen.
*) Eksemplar paa UBK.
2) Mathias Nordrup var en Vintapper i Højbrostrædet (Grove 169), Chr.
Schup var Raadmand og en af de største Kræmmere i Staden (Oluf Niel
sen, Kjbhvns Hist. og Beskr. VI, 436 f.).
3) Større Citater er her som ved de tidligere omtalte Oversættelser und-
gaaet, da alle Komedietekster, der er bevaret fra den første danske Skue-