Previous Page  169 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 169 / 253 Next Page
Page Background

165

netten med et „Nosce te ipsum“1), der ogsaa findes i den omstøbte

politiske Kandestøber, er i Grunden tilstrækkeligt til at dokumentere

Forfatterskabet. Efterskriften ligner ogsaa Paulli godt nok. „Den Fri­

hed“, hedder det her, „som Molière har haft hos den upartiske Ver­

den, ikke at blive lastet, fordi han ved at skrive de Komødier om

Gnieren og Scapin har benyttet sig den største Del af de tvende la­

tinske Komødieskrivere Terentio og Piauto, den samme Frihed udbeder

Auctor sig hos den gunstige Læsere, og til Forsikring, at han ikke

agter at erhverve Ros af andres Arbejde, saa henviser han Læseren

til den engelske Komødie kaldet A generous Hosband for at kunne

upartisk skønne, hvorvidt man sig deraf har betjent ved dette Skue­

spils Forfærdigelse“. Det engelske Stykke, Paulli nævner og hvis

korrekte Titel er: The generous husband or the coffeehouse politician, er

af Charles Johnson (1679-1748), til Dels bygget over et Motiv fra

Cervantes’ Novelle Den skinsyge Estremadura; det var en forholdsvis

ny Komedie, spillet første Gang paa Drury Lane 1711 og trykt 1713,

men næppe noget betydeligt Arbejde. De ejendommeligste Karakterer

genfindes i Paullis Komedie: de to forklædte Ungmøer, Jomfruen og

hendes Pige, der er løbet hjemmefra, og den lærde unge Dame, der

til Faderens Fortvivlelse ikke har Tanker for at gifte sig og sluttelig

til Mand vælger en gammel Pedant, som hun kan gøre latinske Vers

omkap med — en Figur, der minder om Molières Femmes savantes.

Sit engelske Forbillede til Trods udstyrede Paulli flere af Personerne

med franske Navne; den gamle Tortfil hedder Harpagon, andre Cris-

pin og Dorinde2).

Ogsaa den i det foregaaende flere Gange anførte Pjece, der bærer

Titlen „Kort Undervisning, hvorledes Komødier med Nytte og Skøn­

somhed kan ses“, tillægges som bekendt Paulli. Det er Rahbek, der

har fremsat den i og for sig rimelige Formodning om Forfatterskabet,

men en blot og bar Formodning er det8). Heller ikke er det muligt

at tidsfæste det lille Skrift, der til alt Uheld mangler Trykkeaar. Af

Titlen ses, at det er „forfattet til en Beredelse for de danske Skuespil,

som nu igen oprettes, og i Anledning af den Maade, efter hvilken de

forrige har været indrettede“, og man maa deraf slutte, at det er ud­

sendt efter en større Standsning i Skuepladsens Virksomhed. Der kan

i saa Fald kun være Tale om 1726 og 1728. Mod at henføre Skriftet

til 1726, efter Indholdets Karakter det naturligste Tidspunkt for dets

Fremkomst, strider den Kendsgerning, at Phbnixberg, hos hvem det er

') Gengivet hos Martensen II, 102 f.

2) John Genest, Some Account of the English Stage II, 475 f. Teks­

ten til den engelske Komedie er næppe til Stede paa Bibliotekerne.

s) Rahbek 119, sml. Werlauff i Nyt hist. Tidsskr. VI, 367.