![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0169.jpg)
165
netten med et „Nosce te ipsum“1), der ogsaa findes i den omstøbte
politiske Kandestøber, er i Grunden tilstrækkeligt til at dokumentere
Forfatterskabet. Efterskriften ligner ogsaa Paulli godt nok. „Den Fri
hed“, hedder det her, „som Molière har haft hos den upartiske Ver
den, ikke at blive lastet, fordi han ved at skrive de Komødier om
Gnieren og Scapin har benyttet sig den største Del af de tvende la
tinske Komødieskrivere Terentio og Piauto, den samme Frihed udbeder
Auctor sig hos den gunstige Læsere, og til Forsikring, at han ikke
agter at erhverve Ros af andres Arbejde, saa henviser han Læseren
til den engelske Komødie kaldet A generous Hosband for at kunne
upartisk skønne, hvorvidt man sig deraf har betjent ved dette Skue
spils Forfærdigelse“. Det engelske Stykke, Paulli nævner og hvis
korrekte Titel er: The generous husband or the coffeehouse politician, er
af Charles Johnson (1679-1748), til Dels bygget over et Motiv fra
Cervantes’ Novelle Den skinsyge Estremadura; det var en forholdsvis
ny Komedie, spillet første Gang paa Drury Lane 1711 og trykt 1713,
men næppe noget betydeligt Arbejde. De ejendommeligste Karakterer
genfindes i Paullis Komedie: de to forklædte Ungmøer, Jomfruen og
hendes Pige, der er løbet hjemmefra, og den lærde unge Dame, der
til Faderens Fortvivlelse ikke har Tanker for at gifte sig og sluttelig
til Mand vælger en gammel Pedant, som hun kan gøre latinske Vers
omkap med — en Figur, der minder om Molières Femmes savantes.
Sit engelske Forbillede til Trods udstyrede Paulli flere af Personerne
med franske Navne; den gamle Tortfil hedder Harpagon, andre Cris-
pin og Dorinde2).
Ogsaa den i det foregaaende flere Gange anførte Pjece, der bærer
Titlen „Kort Undervisning, hvorledes Komødier med Nytte og Skøn
somhed kan ses“, tillægges som bekendt Paulli. Det er Rahbek, der
har fremsat den i og for sig rimelige Formodning om Forfatterskabet,
men en blot og bar Formodning er det8). Heller ikke er det muligt
at tidsfæste det lille Skrift, der til alt Uheld mangler Trykkeaar. Af
Titlen ses, at det er „forfattet til en Beredelse for de danske Skuespil,
som nu igen oprettes, og i Anledning af den Maade, efter hvilken de
forrige har været indrettede“, og man maa deraf slutte, at det er ud
sendt efter en større Standsning i Skuepladsens Virksomhed. Der kan
i saa Fald kun være Tale om 1726 og 1728. Mod at henføre Skriftet
til 1726, efter Indholdets Karakter det naturligste Tidspunkt for dets
Fremkomst, strider den Kendsgerning, at Phbnixberg, hos hvem det er
') Gengivet hos Martensen II, 102 f.
2) John Genest, Some Account of the English Stage II, 475 f. Teks
ten til den engelske Komedie er næppe til Stede paa Bibliotekerne.
s) Rahbek 119, sml. Werlauff i Nyt hist. Tidsskr. VI, 367.