164 / 253
160
sættelse1) bemærkede, at Andromache „til at sire det danske Theatrum“
var bleven oversat paa Dansk „efter det Franske“, og at man ikke
tvivlede paa, at den vilde reussere, „naar den kommer for Lyset“.
Rahbek mener ganske vist, at dermed skal forstaas: naar den bliver
trykt — og ttykt blev den næppe; har han Ret heri, er vi lige nær.
Positivt ved vi blot, at Andromache blev spillet i Skuepladsens anden
Periode, mod Slutningen af 1726, og at Phedra og Hippolitus, i „fem
fuldkomne Akter, skreven i dejlige Vers“2), fremkom i Efteraaret.
Det var de to, der opførtes paa Dansk. Paa Fransk spilledes Andro
mache og Mithridate ved et Par Forestillinger i December 1726, der
gaves „efter adskillige høje Herskabers ekspresse Ordres“8); i hvert
Fald ved den ene af dem var den franske Gesandt, Pierre Blouet
comte de Camilly, til Stede4). Det har næppe været let at stille
disse franske Forestillinger paa Benene, og andet end Forsøg paa
at holde Skuepladsen oven Vande, var det næppe. Ved alle de
kendte Tragedieopførelser, baade paa Dansk og Fransk, gik som Efter
stykke en Eenakter af Lystspilrepertoiret.
Fra hvis Pen den rimede Phedra og Hippolitus stammede, ved vi
desværre ikke. Som Oversætter af Andromache gætter Werlauff paa
Rostgaard5), men det er et daarligt Tegn, at der hverken i hans Pa
pirer eller blandt hans Haandskrifter findes Spor af et saadant Arbejde.
Til Andromache eller Phedra kender vi ikke den danske Tekst; trykt
foreligger derimod et andet Sørgespil paa Dansk: Achilles og Polixene,
en Operatekst af Jean Galbert de Campistron, fordansket af Joachim
Wielandt. Næppe vil nogen paastaa, at det er et Mesterværk eller at
dets Aleksandrinere er dejlige Vers, men saa slet er „dette Wielandtske
Produkt“6) nu heller ikke, at det overhovedet ikke kunde tænkes at
komme paa Scenen. For Skuepladsen var det i hvert Fald bestemt,
og da det udkom i April 1725, var det kun paa Grund af „en imel-
lemkommendé Hinder“, d. v. s. Teatrets Lukning, endnu ikke bragt til
Opførelse1). Om det spilledes efter Genaabningen, er uvist; men i
denne Periode, hvor man navnlig lagde an paa at skabe Øjenlyst for
Publikum, maa det med sin antikke Helteverden have været et bruge-
4)
Oversættelsen var af Carl Gyllenborg og fremkom 1723 med Under
titlen: Ett omt modershierta. Den var ogsaa oversat med Engelsk som
Mellemled. I dette Tilfælde synes den danske Oversættelse ikke at have
haft noget med den svenske at gøre (Lærde Tid. 1724, Nr. 47, sml. Rahbek
S. 64).
2) Plakat 30/io 1726.
3) Plakat
Via
og ie/i
2
1726.
4) Hollst. Corr. 1726, Nr. 203.
5) Werlauff 332, Note.
°) Werlauff anf. St.
)
Lærde Tidender 1725, Nr. 16 (19. April).