162 / 253
158
Holberg mente ogsaa, at Æsopus kunde passere for „et meget
smukt Stykke“, men „den poetiske Brude-Vielse udi Enden“ behagede
ham ikke. Han var jo en positiv Natur, inkarneret Pebersvend og fri
for al Sentimentalitet; han havde vist for Resten ganske Ret i, at Folk
her til Lands ikke plejede at hænge sig just af Kærlighed1). Den
Smule Romantik kunde dog aldrig skade, det virker ganske net, at
den aldrende Æsop i Selvfornægtelse forener de to elskende, og sce
nisk set gav det Anledning til et lille kærkomment Balletoptrin2).
Men Holberg havde naturligvis Ret — der var mere Sukker end Salt
i denne Slutning.
Richard Steeles Komedie The lying lover or the ladies friendship
fremkom paa Dansk som „Comoedie om Lyveren, bekiendt under den
franske Titul Le Menteur“. Det synes at have været Oversætteren
magtpaaliggende at hæfte fransk Etikette paa en Komedie, der i Virke
ligheden kun ad Omveje kunde føres tilbage til Pierre Corneille — et
karakteristisk Eksempel paa, hvor ringe Vægt man lagde paa en auten
tisk Tekst. Ganske vist var den engelske Komedie bygget over Cor-
neilles to Stykker Le Menteur og La Suite du Menteur, men var i
Replik og Scenegang saa afvigende som vel muligt. Den svenske
Statsmand Grev Carl Gyllenborg (f 1746) havde 1721 som Tidkort
under en Sygdom oversat og lokaliseret den engelske Komedie, havde
gjort London til Stockholm, Oxford til Lund, og det var denne sven
ske Oversættelse, der blev lagt til Grund for den danske Tekst8).
Gyllenborgs lokaliserede Komedie, som kaldtes „En battrad Vill-
Hierna och en trogen Vanskap“, blev omhyggelig fulgt; de svenske
Stednavne bibeholdtes, Akterne spillede snart i Kongens Have (Kungs-
tradgården) i Stockholm, snart paa Nørre-Malms Torv, og Karakterer
nes symbolske Navne, Grev Retkær, Baron Sorgfri og Hans Venkær,
blev uændret staaende. Kun i det Ydre fik den danske Tekst en Skik
kelse, der kunde minde om Corneille. Richard Steeles Komedie var
inddelt i fem Akter, Gyllenborgs Oversættelse ligeledes, medens den
danske opløstes i et Treaktsstykke, der kaldtes „Lyveren“, svarende til
Le Menteur og et Toaktsstykke med Titel „Anhang til Lyveren“, sva-
Titlen: Tolv udvalde Fabler, udarbeydede paa Dansk af en fornemme Pen
og efter manges Ønske ved Trykken udgivne.
J) Saml. Skr. II, 540.
s) Herhen hører den Vekselsang, Rahbek (S. 61 f.) aftrykker efter Lærde
lidender (1724, Nr. 18). Den er ikke af Ulsøe, men findes baade hos
Vanbrugh og i Reenbergs Oversættelse.
3)
Den engelske Tekst, i Originaludgaven London 1704, findes i KBK
i Samlingsbindet English Plays III, Gyllenborgs Oversættelse i Samlade
Vitterhetsarbeten af Svenska Forfattare V, Upsala 1863, S. 243 ff. Sml.
Forordet i „Anhang til Komødien om Lyveren“, Kbhvn. 1725.