157 / 253
153
mon Maître in naturalibus; eller (3. Akt 2. Sc.): „Det er de rette høje
Tanker man skal gøre sig i slige Tilfælde, og det er at tale ret lige
som man kunde læse i Astræa“, i Orig.: Voilà lès sentimens d’un
Héros de Cassandre. Det er den samme brede Gengivelse som i
Gnieren, den forfladede Replik, lokaliseret og iklædt en drastisk vir
kende Form. Et enkelt Eksempel endnu er tilstrækkeligt, f. Eks. af
Dialogen mellem Grevinden og den falske Baron, som i Oversættel
sen er Søn af en Reutendiener i Hamborg (4. Akt
6
. Sc.). Talen er
om hans Medbejler. „Er det maaske den Herremand“, spørger han,
„den Straajunker, den Oksenpranger, som har ladt sig nobilitere for 14
Dage siden, den Monsieur Lømmel, som har bygi den Herregaard op
og har ladet sætte en prægtig Marmor-Sten over Porten og ladt skrive
derpaa Lømmelsborg med forgyldte Bogstaver, den lækre Junker, over
hvis Dør der nylig hang et Skilt med Opskrift, at der var at faa til
købs Spege-Sild, Islandsk Lamme-Kød, Flæsk, Smør, Sursteg, Sæbe,
Tjære, Bastreb, Træsko & cætera? Den mægtige Herre, hvis Sal saa-
vel her i Byen som paa Landet er omhængt med lutter Skilderier af
hans høje Forfædre, som han kalder med de gæveste Adels-Navne,
fordi de tjente for Kuske hos saadanne Herrer, og naar man vilde kalde
paa dem uden for Vor Frue eller Nicolai Kirke-Port, saa raabte man
Krabbe, Sehestedt, Scheel?“
De andre kendes kun i den Skikkelse, hvori de kom til Opførelse
paa den genoprettede Skueplads. To af dem, Le Légataire og Menechmi,
er Femaktskomedier, de tre er Smaastykker i een Akt; La Sérenade
har helt ned til moderne Tid hørt til den franske Scenes mest yndede
Stykker1).
Til Skuepladsens ældste Repertoire hører Hauteroche’s fortræffelige
Treaktskomedie Crispin Médecin, som endnu spilledes — og det flere
Gange — i Perioden 1726-27. Oversættelsen er bevaret i Haandskrift
og skyldes daværende Kancellisekretær, senere Landsdommer i Fyn,
Jacob Bircherod, der i sin Ungdom levede i Paris som Sekretær
hos den danske Gesandt. Han havde i 1720 ledsaget Løvenørn paa
Rejsen til Stockholm i Anledning af Fredsslutningen og kan i denne
Statsmands Hus være kommet i Forbindelse med Montaigu, som i en
Række Aar var Løvenørn behjælpelig med den franske Korrespon
dance2) — hvis det da ikke er Rostgaard, der har ladet Bircherod be
sørge Oversættelsen. Haandskriftet havnede i hvert Fald i hans Biblio-
*) Om Jean François Regnard (1655-1709) og hans Komedier se f. Eks.
V. Fournel, Le Théâtre au XVIIe Siècle. La Comédie. Paris 1892, S. 340 ff.,
og Oeuvres complètes de R., ed. par Fournier, Paris 1875.
2) Danske Saml. III, 27.