154 / 253
150
skrive nye Stykker, men nøjedes med at forbedre nogle af de gamle,
der mest trængte til Filen, og forære Aktørerne nogle nye, han havde
færdige1).
Man plejer at henføre dette Sted til 1728, det tredje og sidste Sta
dium i Skuepladsens Tilværelse, men man maa da forudsætte, at de
Stykker, Holberg skænkede Aktørerne, slet ikke kom til Opførelse2).
Og det er en mislig Ting. Der kan nemlig — hvis man altsaa hol
der paa 1728 — kun være Tale om de tidligere (Side 141) omtalte
seks Komedier, der bevisligt ikke spilledes før Skuepladsens Genaab-
ning under Frederik den Femte. Rimeligere er det derfor, at Holberg
sigter til 1726-27, den danske Komedies andet Stadium, og at andet
Levnedsbrev saaledes udfylder hvad der kun til Dels var kommet til
at staa i første. Der bliver da Overensstemmelse mellem Holbergs
Udsagn og hvad vi ved andet Steds fra. Flere af hans ældre Styk
ker, der ikke var spillet i lang Tid, toges op paany i Perioden 1726-
278), og de tre Komedier, Pantsatte Bondedreng, Stundesløse og Per
nilles korte Frøkenstand, opførtes for første Gang, medens der i 1728
ikke er det svageste Tegn til, at Holberg ydede Aktørerne Støtte. For
dybelse i Skuepladsens Historie fører uvilkaarligt til den Anskuelse,
at Holberg allerede 1724-25 vendte sig fra Komediedigtningen og under
Pariseropholdet bestyrkedes i sit Forsæt at holde op; han saa, at Sma
gen havde vendt sig til Fordel for lettere, mere moderne Stykker4).
Da Skuepladsen ved hans Hjemkomst i Foraaret 1726 atter var aabnet,
gav han kun efter for de Anmodninger, der rettedes til ham, for saa
vidt som han omarbejdede nogle af de gamle Komedier, skænkede
Aktørerne nogle nye, han havde liggende, og foreløbig satte Punktum
for sin Lystspildigtning i Komediens Ligbegængelse. I 1728 var Hol
berg beskæftiget med Arbejdet paa Danmark-Norges Beskrivelse, der
idelig var lagt til Side og taget op igen, og med Lejlighedsskriftet
for Ostindisk Kompagni. Det danske Teater havde næppe Brug for
nye Stykker af satirisk-moraliserende Art. Det var nu en Hofkomedie
4)
Nam licet, renatis paulo post ludis scenicis, ab amids sæpe soli
citarer novas comminisci fabulas, tenax tamen propositi, syrtibus, qvas nuper
evaseram, denuo me committere nolui, contentus fabulis nonnullis qvæ limam
maxime poscebant, manum emendatricem addere, novasqve qvas paratas
habui, gregi comædorum dono dare. (Opuscula qvædam latina, pars I,
p. 215).
2) N. M. Petersen (S. 449 f.) og Martensen (I, 93 f.) mener det forholder
sig saaledes, Overskou (S. 247 ff.) forplumrer det hele ved snakkesalig
Ræsonneren, kun Rahbek (S. 117) har lidt ondt ved at tro, at Aktørerne
ikke skulde have benyttet sig af Holbergs Gave.
8) Sml. Spillelisten.
4) 1. Levnedsbrev, Winkel Horns Oversættelse, S. 160 f.