Previous Page  154 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 154 / 253 Next Page
Page Background

150

skrive nye Stykker, men nøjedes med at forbedre nogle af de gamle,

der mest trængte til Filen, og forære Aktørerne nogle nye, han havde

færdige1).

Man plejer at henføre dette Sted til 1728, det tredje og sidste Sta­

dium i Skuepladsens Tilværelse, men man maa da forudsætte, at de

Stykker, Holberg skænkede Aktørerne, slet ikke kom til Opførelse2).

Og det er en mislig Ting. Der kan nemlig — hvis man altsaa hol­

der paa 1728 — kun være Tale om de tidligere (Side 141) omtalte

seks Komedier, der bevisligt ikke spilledes før Skuepladsens Genaab-

ning under Frederik den Femte. Rimeligere er det derfor, at Holberg

sigter til 1726-27, den danske Komedies andet Stadium, og at andet

Levnedsbrev saaledes udfylder hvad der kun til Dels var kommet til

at staa i første. Der bliver da Overensstemmelse mellem Holbergs

Udsagn og hvad vi ved andet Steds fra. Flere af hans ældre Styk­

ker, der ikke var spillet i lang Tid, toges op paany i Perioden 1726-

278), og de tre Komedier, Pantsatte Bondedreng, Stundesløse og Per­

nilles korte Frøkenstand, opførtes for første Gang, medens der i 1728

ikke er det svageste Tegn til, at Holberg ydede Aktørerne Støtte. For­

dybelse i Skuepladsens Historie fører uvilkaarligt til den Anskuelse,

at Holberg allerede 1724-25 vendte sig fra Komediedigtningen og under

Pariseropholdet bestyrkedes i sit Forsæt at holde op; han saa, at Sma­

gen havde vendt sig til Fordel for lettere, mere moderne Stykker4).

Da Skuepladsen ved hans Hjemkomst i Foraaret 1726 atter var aabnet,

gav han kun efter for de Anmodninger, der rettedes til ham, for saa

vidt som han omarbejdede nogle af de gamle Komedier, skænkede

Aktørerne nogle nye, han havde liggende, og foreløbig satte Punktum

for sin Lystspildigtning i Komediens Ligbegængelse. I 1728 var Hol­

berg beskæftiget med Arbejdet paa Danmark-Norges Beskrivelse, der

idelig var lagt til Side og taget op igen, og med Lejlighedsskriftet

for Ostindisk Kompagni. Det danske Teater havde næppe Brug for

nye Stykker af satirisk-moraliserende Art. Det var nu en Hofkomedie

4)

Nam licet, renatis paulo post ludis scenicis, ab amids sæpe soli­

citarer novas comminisci fabulas, tenax tamen propositi, syrtibus, qvas nuper

evaseram, denuo me committere nolui, contentus fabulis nonnullis qvæ limam

maxime poscebant, manum emendatricem addere, novasqve qvas paratas

habui, gregi comædorum dono dare. (Opuscula qvædam latina, pars I,

p. 215).

2) N. M. Petersen (S. 449 f.) og Martensen (I, 93 f.) mener det forholder

sig saaledes, Overskou (S. 247 ff.) forplumrer det hele ved snakkesalig

Ræsonneren, kun Rahbek (S. 117) har lidt ondt ved at tro, at Aktørerne

ikke skulde have benyttet sig af Holbergs Gave.

8) Sml. Spillelisten.

4) 1. Levnedsbrev, Winkel Horns Oversættelse, S. 160 f.