156 / 253
152
hvortil sandsynligvis maa føjes:
Menechmi1).
De to trykte udkom begge i 1725 efter at Skuepladsen var lukket.
Dobleren siges udtrykkelig at være oversat „til det Danske Theatri
Brug“ og der findes Plakater, hvori Stykket er anmeldt til Opførelse,
hvilket derimod ikke er Tilfældet med Forliebtes Galenskaber. Men det
udelukker ikke, at begge Stykker er opført allerede i Perioden 1722-
252); rimeligvis har de fleste af Regnards Stykker hørt til den franske
Hoftrups Repertoire. Derimod er det sikkert, at Det gavmilde Testa
mente først kom op i 1727.
Femaktskomedien Dobleren, Regnards bedste, er rettet mod Spille
galskaben, der ogsaa rasede herhjemme, ikke mindst i de Aar, den
første danske Skueplads bestod. Stykkets Hovedkarakter er anskuelig
skildret i sin Svingen mellem Lidenskab og Anger, blandt Bifigurerne
er en Jean de France-Baron, der viser sig at være Bedrager8). De For
liebtes Galenskaber (3 Akter) er ringere af Indhold og uden egentlig
Tendens; de elskende anstiller sig forrykte og besatte for at overliste
den gamle, der selv vil have sin Myndling til Ægte, hvilket giver
Anledning til Forklædninger og Løjer, der understøttes af Stykkets
obligate Tjener, den snu Crispin. Det er Prosaoversættelser efter Ori
ginaler paa Vers og begge Stykker skal være fordansket af Seckman4).
I Forliebtes Galenskaber forekommer dog flere Germanismer end i
Moliéreoversættelserne, f. Eks. Gerafl (i 1. Akt 1. og 2. Sc.), Hinder-
hold (1. Akt 1. og 3. Sc.), slau (1. Akt 5. Sc.), fryndlig (2. Akt
6
. Sc.)5),
medens Dobleren i Udførelsen er Gnieren lig. Her som i Moliére
oversættelserne findes Udtryk for det kraftfulde Folkesprog: Holt du
Kieften (i Orig. tais-toi), Gaa Fanden af Syne, du Pulverheks, din Hel
vedes Brand, din Jøde-Tæve (i Orig. Adieu, tison d’enfer, fesse-mathieu
femelle). Man støder paa Navne som Borrevejle Skov, Kongsberg
Sølvværk og Bremerholm, her omtales Maskeraderne og Lisken Ung
karls Trøst, en Glædespige, der i Originalen hedder Margot de la
Plante. Karakteristiske er Replikker som (1. Akt 2. Sc.): „Jeg ved det
er jo ikke Fastelavnsmandag i Dag, du vil vel ikke piske ham op og
fortjene varme Hvedebrød?“, medens Orig. blot har: Voudrois-tu voir
’) Opføres nemlig i Schwarz’s Liste som oversat af Seckman.
2) Lærde Tid. 1725, Nr. 27 og 33. — Gnieren udkom først i Trykken
1724, Adelige Borger, der var spillet ved Hoffet 1723, tryktes 1725.
8) En af Personerne i den danske Oversættelse af Dobleren hedder
Mad. Staabi (i Orig. Mad. La Ressource); det er benyttet af Holberg i Den
pantsatte Bondedreng.
4) Ais’s Haandbog (sml. Note 2 til Side 134).
5) fryndlig forekommer dog ogsaa i andre af de bevarede Komedietekster.