161 / 253
157
rede da indlemmet i hans Bibliotek — det var derfor kun naturligt, at
han sørgede for at faa Stykket opført1).
Teksten foreligger i to Haandskrifter, en ældre Redaktion, der ved
talrige Rettelser er forbedret og navnlig moderniseret i sproglig Hen
seende, og en Renskrift af den saaledes reviderede Tekst2). Den An
tagelse ligger nær, at Gennemsynet er foretaget i Anledning af Ko
mediens Opførelse paa Skuepladsen, men det forliges ikke godt med
den Kendsgerning, at Revisionen ogsaa omfatter den saakaldte anden
Del af Æsop, et Fragment af en mere fri Bearbejdelse, som Vanbrugh
har efterladt sig og som findes i de trykte engelske Udgaver, men
umulig kan være kommet paa Scenen, hverken i London eller i Køben
havn3). Oversættelsen er i sin Helhed hverken værre eller bedre end
de andre, der bragtes til Opførelse paa Skuepladsen. Den er ligesom
Vanbrughs Bearbejdelse i Prosa med indflettede Replikker og Fabler
paa Vers, og Reenberg har fulgt sit Forlæg ret nøje. Lokaliseringen
er mere sparsom end i Moliéreoversættelserne og findes til Dels kun i
den gennemsete Tekst; saaledes er den fede Landmand, der hos Van
brugh hedder Roger, først i Revisionen omdøbt til Holger. Komedien
i sig selv staar det franske Lystspil nær; Intrige og Karakterer er de
gængse: den egoistiske Fader, der vil tvinge Datteren til Ægteskab
med den indflydelsesrige, men vanskabte Æsop, Kammerpigen, der
trøster og støtter sin Jomfru og er lige saa rapmundet og snild som
hendes Søstre hos Molière og Holberg. Ejendommelig for Stykket
er de moraliserende Fabler, der lægges Æsop i Munden og hvormed
han skaffer sig det Slæng af Kværulanter fra Halsen, som optræder i
løst tilknyttede Optrin, der intet har med den egentlige Handling at
gøre. De falder let og smidigt i Reenbergs Gengivelse og maa have
vakt Opmærksomhed; de udgaves særskilt „efter manges Ønske“ og
optiyktes alle i Wielandts Lærde Tidender4).
J) At Oversættelsen er Reenbergs, har allerede Rahbek paavist (Rahbek
S. 59 tf. sml. Thøger Reenbergs poet. Skr. 1769 I, 61). I Luxdorphs haand-
skrevne Saml. af Reenbergs Poesier 2. Tome (Ny kgl. Saml. 4*o Nr. 826 b)
findes som Overskrift ved Æsops Fabler: „Til General-Lieutenant Rantzou,
Fabler af dend engelske Comoedie Æsopo, in Martii 1706“. Se iøvrigt
Paludan i Hist. Tidsskr. 7. R. III, 274 ff.
2)
Rostgaardske Saml. 4*° Nrr. 238 og 239 (UBK). Det rettede Haand-
skrift (Nr. 238) er ikke Regissøreksemplar, men den egentlige Original (sml.
Hist. Tidsskr., anf. Sted, S. 278 Note 2).En Sammenligning med de trykte
Fabler, som de foreligger i Udgaven af 1769, viser, at nogle af Haandskrif-
tets Rettelser er medtagne, andre derimod forbigaaet.
8)
Sir John Vanbrugh, ed. by W. C. Ward, London 1893 1, 155. — Ved
de ni første Fabler, der er aftrykt i Lærde Tidender, findes angivet, at de
er „reciteret paa det Danske Theatro udi det Stykke, kaldet Æsopus“, me
dens de tre sidste blot siges at henhøre til anden Del af Æsop.
4) 1724 Nr. 7 og følgende Numre. Fablerne udkom samme Aar under