165 / 253
161
ligt Stykke. Det er forøvrigt en fri Bearbejdelse. For at omskabe
Digtet fra en Operatekst til et reciterende Sørgespil har Wielandt for
kortet Originalen paa sine Steder og paa andre spundet Replikken des
længere ud, det gjaldt om at faa en regulær Femakts-Tragedie i den
høje Stil ud deraf1). —
Saa let som det er, i Skuepladsens Repertoire at anbringe Holberg,
saa lidet vanskeligt er det at fastslaa, hvor hans Medbejler, Joachim
Richard Paulli, hører hen. Er Holbergs Plads i Spidsen, nær op mod
Molière, saa staar Paulli nederst i Rækken, næst efter de andre frem
mede Autorer, der kom til Opførelse.
Han var Søn af en eksalteret Person og øjensynlig selv ekscentrisk.
Navnlig paa sine ældre Dage var han sær. Hans Forfatterskab fra
Kristian den Sjettes Tid ser løjerligt ud2), besynderligt var det ogsaa,
at han i det Pensionssocietet, han oprettede og hvori flere kendte Mænd
var Interessenter, kunde finde paa at gøre Pengene frugtbare ved
Lotterispil; endnu ligger i Dødsboets Papirer nogle Kuverter med
mystiske Paaskrifter, der tyder paa en overspændt Fantasi8). Tillige
berettes, at han var Alkymist og „undertiden betaget Forstandens rette
Brug“4). Mere forrykt var han dog ikke, end at han kunde sidde i
Embede til sin Dødsdag6), og ganske afgjort var han en klarhjernet
Person i sine yngre Aar, da han skrev Komedier.
Om hans Virksomhed som Komedieforfatter er der blot at sige, at
Evnerne daarligt stod Maal med den gode Vilje, og at Resultatet
maatte blive særlig pauvert paa Baggrund af Holbergs Digtning. Hol
berg dømte utvivlsomt rigtigt om ham, naar han sagde, at han i andre
Ting kunde være en brav, fornuftig og habil Mand15). En Mand med
mange Ideer var han. Det synes at have været et til Kongen indgivet
Projekt om de autoriserede Pengesedlers Forbedring, der 1717 indbragte
ham en Sekretærpost i Hofretten. Efter Ildebranden fandtes han vær
dig til at indtræde i den regulerende Bygningskommission, der ned
sattes 18. Marts 1729, blev faa Maaneder senere Konsumptionsinspek
tør ved Københavns Toldbod og i 1730 Kammerraad. Endelig 1734
kom han ind i Rentekammeret som Justitssekretær og Brevkammer-
d m? ,Pre * findeS
1
Detl danske Digtekunsts Hist. IV, 278 f., og hos
?efcst til S .™ J i X ' T'd" “ l N'" " tryk‘ Ct S‘ykke a' de" " anSke
B lo 2 a fifBt | Æ r 5 n ^ i . Danmark 1V' 170 "" 2M
°g Pah,da,,S
) LAS. Skifte efter Paulli blandt Hofrettens ordinære Boer 1759.
)
Det er en Tradition, opbevaret i en haandskreven Note til Worms
anfX1<sTnff c?6" n0rSlf historiker J. C. Berg, f 1852 (Bætzmann, nedenf.
anf.^Skrift, S. 102, jvfr. Werlauff, S. 171).
°)
RA. Rentekammerets danske Forestillinger 1759 Nr 89
) Saml. Skr. III, 674.
1