168 / 253
164
get saa veP som han det til „andres Forlystelse havde ønsket“. Man
fejler dog næppe, naar man antager, at det blot var et Paaskud for
offentlig at kunne dokumentere, at det var ham, som først havde ud
formet en Komedieide, der havde slaaet saa godt an1).
Det ligger i Sagens Natur, at disse to Stykker ikke kom til Op
førelse. Det ene vilde Aktørerne ikke spille, det andet kunde de ikke
spille, om de ønskede at bevare et godt Forhold til Holberg. Men Paulli
skrev andre, der var lykkedes bedre. I sit Tilsvar i „Tvende splinter
nye Breve“ nævner Holberg Den seende blinde som det Stykke, Paulli
selv anser for sit bedste. Det blev opført og trykt 17232), og var alt-
saa ældre end de to allerede omtalte; det kom tillige paa Scenen i
1726 og Aktørerne giver det da Prædikat af en „meget fornøjelig Ko
medie“3). Paa Kongens Nytorv blev det taget op i Juni 1754, faa
Maaneder efter Holbergs Død — et Tilfælde, der ser ud som en
Tanke —, og holdt sig paa Repertoiret indtil 1768, men blev dog kun
sjælden spillet4). Det er et Treaktsstykke i eftermoliéresk Stil, hist og
her kvikt i Replikken, men meget naivt i Karakteristikken. Paulli
kender sin Molière, forstaar at binde Knuden og løse den igen, men
fattes Gnisten, det „lidet Pund at komme Folk til at le“, som netop
var Holbergs stærke Side. Handlingen er den gængse: de elskende,
der ikke kan faa hinanden, fordi Jomfruens Farbroder, i hvis Hus hun
opholder sig, har andre Hensigter med hende; Tjeneren Mascarille
maa derfor tage Affære og spille Farbroderen en Række Puds, der for
største Delen bestaar i Forklædninger og andre almindelige Komedie
løjer. Et enkelt Paafund er usædvanlig i Arten. Elskeren Clitandre,
hvem det er forbudt at overskride Husets Tærskel, trodser Forbudet
og optræder for Husherrens Øjne, den seende blinde, medens hans
Omgivelser paastaar det er lutter Indbildning.
Det er muligt, at Paulli er Forfatter til flere Komedier end Nutiden
har Rede paa5). Vi kender foruden de omtalte i hvert Fald een: Na
turen over Optugtelsen, et Femakts-Skuespil, trykt 1724; Efterretning
om nogen Opførelse foreligger dog ikke. At Stykket er af Paulli,
derom kan ikke herske Tvivl, alene Devisen paa Titelbladet „Andre
til Forlystelse“, som gaar igen i alle hans Komedier, og Slutningsvig
4)
Rahbek udkaster den Tanke (i Holbergs udv. Skr. VI, 357 f.), at den
omstøbte Kandestøber er en Tak for sidst for Holbergs Omformning af
hans Julestue-Komedie; Rahbek ved blot ikke, om Paullis Julestue virkelig
er ældre end hans Kandestøber — hvad den dog maa antages at være.
2) Dend Seendis Blinde, een Comoedie paa tre Acter. Forestillet paa det
Danske Theatro Anno 1723. Kbhvn. 1723.
3) Plakat 8/u 1726.
4) Aumont og Collin, Det danske Nationalteater, V 2, S. 228.
5) Jvfr. Holbergs Ytring i Saml. Skr. III, 670, L. 30.