172 / 253
168
Det er ikke vanskeligt at anføre Træk, der belyser disse Forhold.
Af Komedierne var ikke blot Dobleren „udsiret med Sang og Dans“,
men naar Amphitryon opførtes og Jupiter kom til Syne „i sin Gloire“,
var „hele Teatret illumineret“, eller som det hed ved en anden Op
førelse: „Teatret bliver forandret, saa at det ved Torden og Lynild
bliver ganske illumineret, hvilket er meget fornøjeligt at se“1)- Inter
medierne i Den indbildt syge var „udpyntet med adskillige rare Danse,
nemlig en serieuse Dans af Dansemesteren alene, en Ballet af fire
Hyrder og fire Hyrdinder, en Ballet af Apotekere, som dansende gør
deres Eksercitier med Clisterne, Piberne, en Ballet af Vægtere, som og
dansende gør det Intermedium med Polichinelle, hvilket er ganske
nyt“2). Sang og Dans var der ved alle Forestillinger i sidste Halv
del af 1726; i Intermediet til Maskeraden blev der opført en Ballet af
otte Personer3), i Pantsatte Bondedreng minder Dansen mellem 2. og
3. Akt endnu om, at Stykket kom frem i denne Periode. Entreer og
Danse indlagdes saa vidt muligt mellem Akter og Stykker, der var
bl. a. „en comique Jalousie-Dans“ af Bønder og Bønderkoner, en „ita
liensk Nat“, en „Matrosdans“, en „Amagerdans“ og en „Møllerdans“.
De ageredes af flere Personer, Møllerdansen med sine „mange lystige
Forandringer“ tog over en halv Time; den var danset over hun
drede Gange i Stockholm og havde altid gjort Lykke. Dansemesterens
Kone underholdt Publikum med Arier og han selv gik ikke af Vejen
for Akrobatkunster: i Møllerdansen gjorde han „en besynderlig Tour
fra den længste Loge Nr. 8 lige ned paa Teatret“4). I 1728 synes
de danske Aktører endog at have benyttet sig af en engelsk „Kunst
mesters“ Medvirkning5). Da de selv havde Brug for Gøglet, svandt
alle Betænkeligheder.
Harlekinadens Maskefigurer hørte hjemme i en lavere dramatisk
Verden end den, Montaigu var vant til at bevæge sig i. I de første
Aaringer holdtes de ude fra den danske Skueplads undtagen hvor
Molière havde anbragt dem i et Mellemspil som f. Eks. i Den indbildt
syge; Aktørerne havde i Efteraaret 1723 givet Løfte om, at der i den
tilstundende Vinter vilde blive spillet „italienske teatralske Stykker“,
men det maa være opgivet6). 1 Skuepladsens anden Periode viste
Harlekin og Scaramouche sig i Balletten Italiensk Nat7), men først
7) Plakater 8/7, 28/io og 2/ia 1726.
2) Plakat 28/e 1726.
8) Plakat 7 n 1726.
4) Plakater
12/e, 19/e,
26/e, 12/ 7, 25/io,
28/io
og 8/n 1726.
5) Rep. Nr. 63.
6) Extr. Rel. (8vo) 1723, Nr. 73.
7) Plakater 26/e og 19/ 7 1726.