![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0175.jpg)
fra den første Tid kunde være bevaret, om de flittigere havde sørget
for nye Stykker1). Deri havde han nu næppe Ret, det var i andre
Aarsager, Miseren bundede. Naar man tager i Betænkning, at den
hele Virksomhed kun strakte sig over nogle faa Aar og var afbrudt
af lange Standsninger, er Repertoiret, selv i det Omfang, hvori vi ken
der det, ikke helt ringe; det omfatter, bortset fra Stykker, om hvilke
171
vi bestemt ved, at de ikke kom paa Scenen:
af danske Originaler
Holberg........................................................................... 21
Paulli............................................................................... 2
af oversatte Stykker
Franske Komedier: Molière.................................... 14
Regnard..................................... 6
Andre Autorer....................... 5
Théâtre Italien........................ 4
Franske Tragedier........................................................ 3
Engelske Komedier af fransk Oprindelse
2
Af Skuepladsens Repertoire kender vi saaledes ialt 57 Stykker2), paa
3 nær alle Lystspil. 34 er Oversættelser fra Fransk, i to Tilfælde med
Engelsk som Mellemled; 22 er Originaler i den franske klassiske Ko
medies Stil, kun i et Tilfælde er der Tale om Bearbejdelse af en op
rindelig engelsk Komedie (det ene af Paullis Stykker). Trods Materia
lets Ufuldstændighed tør det derfor fastslaas, at den første danske
Skueplads var en Lystspilscene med udpræget Paavirkning af fransk
Teater — et Resultat, der efter hele den historiske Udvikling paa For-
haand maatte være givet.
AKTØRERNE
Da Skuepladsen i Efteraaret 1722 var i fuld Virksomhed, beskæf
tigede den mere end tredive Mennesker. Det var dels Aktører og
Aktricer, dels Gagister. Den første Gruppe omfattede de udøvende
Scenekunstnere, den sidste de andre til Skuepladsens Drift nødvendige
Kræfter, baade Bandens øverste Leder, Montaigu, og de faste under
ordnede Funktionærer. Efter det bevarede Konspektus fra 17263) kunde
plads og ikke skyldes Holberg, vil komme til at foreligge i en samlet
Udgave. De fortjener det, da de sammen med Holbergs Komedier udgør
vor ældste, til egentlig Opførelse bestemte dramatiske Litteratur; de danner
tillige en Slags Baggrund for Holbergs Skuespildigtning og har desuden
betydelig sproglig Interesse. Maaske vil der under Arbejdet med denne
Udgave komme flere Tekster for Lyset end dem, der her er omtalt.
’) Rep Nr. 63.
2) To Stykker, der kun vides at være spillet paa Fransk, er ikke medregnet.
3) Rep. Nr. 52.