163 / 253
159
rende til La Suite du Menteur1). Komedien sejlede i Virkeligheden
under falsk Flag. Oversætteren foregav ganske vist, at den svenske
Tekst var for vidtløftig til at forestilles paa een Gang og at han der
for havde parteret den, men det er tydeligt nok, at det gjaldt om at
faa det fjerne Slægtskab med Corneille konstateret3); han dokumente
rede samtidig sin Vankundighed i den dramatiske Teknik ved at skabe
et Stykke i to Akter. Er Stykkerne kommet paa Skuepladsen, er de
ogsaa spillet under eet.
Afgjort er det nemlig ikke, at det var denne Oversættelse, der
benyttedes ved Opførelsen, men det er dog rimeligt. Hovedkomedien
og Anhanget var udkommet i Foraaret 1725, kort efter Skuepladsens
Lukning, og Hensigten var, at den skulde benyttes paa det danske
Teater3). Stykket synes heller ikke at være kommet frem før efter
Genaabningen 1726. I en Plakat anmeldes til Opførelse 24. Maj 1726
„det meget fornøjelige Skue-Spil, kaldet Le Menteur eller Løgneren“,
som „bestaar af 5 fuldkomne Akter og er oversat af det Franske efter
en fornemme Herres høje Ordres og er aldrig spilt uden en eneste
Gang“. Bemærkningen om, at Komedien er oversat „af det Franske“,
tør man næppe lægge megen Vægt paa, naar det ligefrem siges
om den Tekst, der foreligger trykt, at den er „bekendt under den
franske Titul Le Menteur“.
Den første danske Skueplads var overvejende en Lystspilscene, kun
tre af Racines Tragedier vides med Sikkerhed at være opført paa Ko
mediehuset i Lille Grønnegade. Overskou mener, at Andromache
allerede spilledes i 1723, og grunder denne sin Antagelse paa Sgana-
rels Ord i Nytaarsprologus 1723, at man maaske „ad Aare“ vil
byde paa en Tragedie4); i det attende Aarhundrede betegnede dette
Udtryk, der nu har en mere ubestemt Betydning, nemlig det tilkom
mende Aar. Snarere maa dog antages, at Løftet endnu ikke var ind
friet i Novbr. 1724, da Lærde Tidender i Anledning af en svensk Over
4)
Corneilles to Stykker var begge i fem Akter og paa Vers, den en
gelske Bearbejdelse og Oversættelserne paa Prosa.
2)
Anhangets fuldstændige Titel er (i Overensstemmelse med Hovedko
mediens): Anhang til Comoedien om Lyveren, bekiendt under den franske
Titul Svite de Menteur.
!) Lærde Tidender 1725, Nr. 14, og Forord til Anhanget.
4)
Overskou 208 og 253, Werlauff 332. — Overskous Spilleliste S. 253-
55 er ikke meget paalidelig; Dobleren og Forliebtes Galenskaber har han
opført under 1725, fordi de tryktes dette Aar; men de udkom begge efter
Skuepladsens Lukning. — Naar der i de kongelige Reskripter til Fattig
direktionen af 6. og 20. Novbr. 1722 (Rep. Nr. 26 og 28) tales om „Kome
dier og Tragedier“, betyder det ikke, at Tragedier allerede da var opført;
man vil blot sikre sig, at der ogsaa betales Afgift af Tragedier i paakom
mende Tilfælde.