![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0160.jpg)
156
brev. „Da Skuepladsen var i Flor hos os, forsøgte vi at give nogle
engelske Stykker paa Dansk, men de behagede ikke; vel mangler de
ikke Vid og Salt, men der fattes dem Festivitas, som er Komediens
Sjæl“1). Det er i Realiteten et korrekt Vidnesbyrd, skønt det skriver
sig fra en langt senere Tid (1743), men i en bestemt Tilpasning, præget
af den Forskydning i Holbergs Syn paa Skuepladsen og hans Forhold
til den, som kan eftervises ogsaa i andre Udtalelser fra hans senere
Leveaar. Noget litterært Forsøg, der faldt uheldigt ud, var det ganske
sikkert ikke, det var snarere en Tilfældighed, at disse engelske Kome
dier kom frem2). Det er muligt, at der er opført flere end vi nu ved
Besked om, men at dømme efter Holbergs Ytringer var det ikke mange.
Af de tre vi kender var de to tilmed franske i deres Oprindelse; det
gælder Æsopus, som spilledes paa den danske Skueplads allerede i
1722 eller senest i Begyndelsen af det følgende Aar, det gælder og
saa The lying lover, der opførtes 1726 under Navn af „Løgneren“.
Kun et eneste Stykke, om hvilket man iøvrigt ikke ved, om det er
spillet eller ej, nemlig Paullis Originalkomedie Naturen over Optugtel
sen (der senere vil blive nærmere omtalt), synes at have laant sit
Motiv fra en ren engelsk Komedie.
Vel var Æsop et Arbejde af den engelske Arkitekt og Dramatiker
John Vanbrugh, oprindelig fremkommet paa Drury Lane Teatret i
London, men i Virkeligheden en Bearbejdelse af Edme Boursault,
der over samme Emne havde skrevet to Komedier, Ésope å la
Cour og Ésope å la Ville, og kun i femte Akt havde Vanbrugh be
handlet sin Original med større digterisk Frihed. At denne Komedie
kom frem, var i al Fald en Tilfældighed. Thøger Reenberg havde
1706
oversat den paa Generalløjtnant Joh. Rantzaus Opfordring, og
skønt den var forbleven utrykt, kom den til Nytte, da det i 1722
gjaldt om at skaffe Komedier til den nyoprettede danske Skueplads.
Rostgaard var Reenbergs Velynder og Haandskriftet var maaske alle
det findes i en Taksationsforretning fra 1710 over Grøndal, det tidligere
Kalthus, paa Frederiksberg (LAS. Skifte efter Bryghusforpagter Peter Klau-
man blandt Hofrettens ordinære Boer).
*) Florentibus apud nos ludis scenicis, tentavimus fabulas qvasdam
Anglicas Danice reddere, sed nemini ad palatum fuerunt; acumina qvidein
ac sales non desiderantur, sed deest festivitas, qvæ anima comædiæ est
(Opusculorum latinorum pars II, 111 f.).
2) Der kan ikke bygges noget paa det „vi“, der ligger i tentavimus,
det betyder „vi herhjemme“ eller „man". Olsvig siger ligefrem, at det var
Holberg, der oversatte de engelske Komedier, og finder Bekræftelse paa
denne Formening i den unøjagtige tyske Oversættelse af Levnedsbrevene
(Holberg og England, S. 206). Chr. Bruun mener det samme (Om Ludv.
Holbergs trende Epistler, 110).