Previous Page  160 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 160 / 253 Next Page
Page Background

156

brev. „Da Skuepladsen var i Flor hos os, forsøgte vi at give nogle

engelske Stykker paa Dansk, men de behagede ikke; vel mangler de

ikke Vid og Salt, men der fattes dem Festivitas, som er Komediens

Sjæl“1). Det er i Realiteten et korrekt Vidnesbyrd, skønt det skriver

sig fra en langt senere Tid (1743), men i en bestemt Tilpasning, præget

af den Forskydning i Holbergs Syn paa Skuepladsen og hans Forhold

til den, som kan eftervises ogsaa i andre Udtalelser fra hans senere

Leveaar. Noget litterært Forsøg, der faldt uheldigt ud, var det ganske

sikkert ikke, det var snarere en Tilfældighed, at disse engelske Kome­

dier kom frem2). Det er muligt, at der er opført flere end vi nu ved

Besked om, men at dømme efter Holbergs Ytringer var det ikke mange.

Af de tre vi kender var de to tilmed franske i deres Oprindelse; det

gælder Æsopus, som spilledes paa den danske Skueplads allerede i

1722 eller senest i Begyndelsen af det følgende Aar, det gælder og­

saa The lying lover, der opførtes 1726 under Navn af „Løgneren“.

Kun et eneste Stykke, om hvilket man iøvrigt ikke ved, om det er

spillet eller ej, nemlig Paullis Originalkomedie Naturen over Optugtel­

sen (der senere vil blive nærmere omtalt), synes at have laant sit

Motiv fra en ren engelsk Komedie.

Vel var Æsop et Arbejde af den engelske Arkitekt og Dramatiker

John Vanbrugh, oprindelig fremkommet paa Drury Lane Teatret i

London, men i Virkeligheden en Bearbejdelse af Edme Boursault,

der over samme Emne havde skrevet to Komedier, Ésope å la

Cour og Ésope å la Ville, og kun i femte Akt havde Vanbrugh be­

handlet sin Original med større digterisk Frihed. At denne Komedie

kom frem, var i al Fald en Tilfældighed. Thøger Reenberg havde

1706

oversat den paa Generalløjtnant Joh. Rantzaus Opfordring, og

skønt den var forbleven utrykt, kom den til Nytte, da det i 1722

gjaldt om at skaffe Komedier til den nyoprettede danske Skueplads.

Rostgaard var Reenbergs Velynder og Haandskriftet var maaske alle­

det findes i en Taksationsforretning fra 1710 over Grøndal, det tidligere

Kalthus, paa Frederiksberg (LAS. Skifte efter Bryghusforpagter Peter Klau-

man blandt Hofrettens ordinære Boer).

*) Florentibus apud nos ludis scenicis, tentavimus fabulas qvasdam

Anglicas Danice reddere, sed nemini ad palatum fuerunt; acumina qvidein

ac sales non desiderantur, sed deest festivitas, qvæ anima comædiæ est

(Opusculorum latinorum pars II, 111 f.).

2) Der kan ikke bygges noget paa det „vi“, der ligger i tentavimus,

det betyder „vi herhjemme“ eller „man". Olsvig siger ligefrem, at det var

Holberg, der oversatte de engelske Komedier, og finder Bekræftelse paa

denne Formening i den unøjagtige tyske Oversættelse af Levnedsbrevene

(Holberg og England, S. 206). Chr. Bruun mener det samme (Om Ludv.

Holbergs trende Epistler, 110).