Previous Page  149 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 149 / 253 Next Page
Page Background

145

Tro ai „det var ligesaadan en trøstelig Bog som Axel Thorsens

Vise )

, saaledes læstes aabenbart Komedierne som Folkeboger

som De syv vise Mestre, Till Uglspil, Griseldis og de mange andre,’

der atter og atter blev oplagt paany2); i Just Justesens Betænkning

og i Vægelsindede nævnes Komedier og lystige Romaner i samme Aande-

dræt. Man forstod naturligvis, at Komedierne var noget andet, men de

virkede, under Læsningen som paa Scenen, fortrinsvis ved deres muntre

og fornøjelige Indhold. Autor vidste det, og da første Tome skulde

trykkes, kunde han forsikre sin Kommissionær i Trondhjem om at

Læserne ikke blev narret, de skulde „faa Latter nok for de halvtrédje

Mark ). Folk, der søgte andet og mere i de nye danske Komedier

var vel endelig nok til Stede, men som Undtagelser, der blot bekræftede

Reglen. Positive Spor af en saadan dybere Forstaaelse finder vi iøvrigt

først i Tiden efter Skuespillenes Ophør og navnlig efter Fremkomsten

af Komedieudgaven 1731, dels hos den unge Student Fred. Horn, der

sang om Holberg som Moliéres Ligemand, om ej hans Mester, dels

i Udtalelser af Professor Kilian Stobæus i Lund og hans to køben­

havnske Kolleger, Jens Foss og Hans Gram4).

Den megen Avind, Komedierne efter Autors eget Udsagn bragte

ham paa Halsen, er ganske sikkert af en noget problematisk Art. Det

er vel sandt, at Datiden havde vanskeligt ved at kende Forskel paa

Satire og personligt Angreb. Det mislykkede Felttog mod Peder Paars

og Tilfældet Tychonius5) viser det. Molière havde ogsaa været ude

for den Slags; han havde nok en sjælden Gang taget en Person

paa Kornet0), men blev dog ogsaa beskyldt med Urette. Det var en

Komediedigters Lod, en Skæbne, der ramte den fremragende som den

nnge. Svenskeren Carl Gyllenborg, der 1721 oversatte og lokaliserede

Richard Steeles The lying lover og gjorde Oxford til Lund, fandt det

endog betimeligt i Forordet at værge sig mod personlige Udtydnin-

Sml‘y ™ e ? „ n i '3 . Akt(J6UScJUSteSenS Betenknln8 1 3- B°S >' P'der Paars),

bggeMmRA)WerIaUff 146

(Ame MaSnusens Koncept til Betænkningen

s)

Brev til Hagen af 5. Decbr. 1722, trykt i Tilskueren 1913, I 7 ff

af 24 W h r i 75 bo US ,tUTIF° SS af H -,Decbr- 1733 «g fra Foss til Stobæus

Î19071 c « 17340^ undsUniversitets Årsskrift, ny foljd, afd. 2 bd. 2 Nr. 11

1734 f

f

w ); ,?reV ffa HatlS Gram m Chr- Rantzau af 13- Febr-

b e m J l i

V i? HaM S™"1’ Kbhvn' 1907’ S‘ 39>‘ “ 0m Fred- Horn bør

i

Fortræd

f

-an J aï

f tl! den ovenfor nævnte Niels Horn, der kom

bortræd for sin Virksomhed ved Skuepladsen.

163 m fl Rsahbek 70ff'; Møller' Mnemosyne II, 314 ff. ; Museum 1892 I,

) Sml. Mantzius, Moliéretiden, S. 204.

1 0