149 / 253
145
Tro ai „det var ligesaadan en trøstelig Bog som Axel Thorsens
Vise )
, saaledes læstes aabenbart Komedierne som Folkeboger
som De syv vise Mestre, Till Uglspil, Griseldis og de mange andre,’
der atter og atter blev oplagt paany2); i Just Justesens Betænkning
og i Vægelsindede nævnes Komedier og lystige Romaner i samme Aande-
dræt. Man forstod naturligvis, at Komedierne var noget andet, men de
virkede, under Læsningen som paa Scenen, fortrinsvis ved deres muntre
og fornøjelige Indhold. Autor vidste det, og da første Tome skulde
trykkes, kunde han forsikre sin Kommissionær i Trondhjem om at
Læserne ikke blev narret, de skulde „faa Latter nok for de halvtrédje
Mark ). Folk, der søgte andet og mere i de nye danske Komedier
var vel endelig nok til Stede, men som Undtagelser, der blot bekræftede
Reglen. Positive Spor af en saadan dybere Forstaaelse finder vi iøvrigt
først i Tiden efter Skuespillenes Ophør og navnlig efter Fremkomsten
af Komedieudgaven 1731, dels hos den unge Student Fred. Horn, der
sang om Holberg som Moliéres Ligemand, om ej hans Mester, dels
i Udtalelser af Professor Kilian Stobæus i Lund og hans to køben
havnske Kolleger, Jens Foss og Hans Gram4).
Den megen Avind, Komedierne efter Autors eget Udsagn bragte
ham paa Halsen, er ganske sikkert af en noget problematisk Art. Det
er vel sandt, at Datiden havde vanskeligt ved at kende Forskel paa
Satire og personligt Angreb. Det mislykkede Felttog mod Peder Paars
og Tilfældet Tychonius5) viser det. Molière havde ogsaa været ude
for den Slags; han havde nok en sjælden Gang taget en Person
paa Kornet0), men blev dog ogsaa beskyldt med Urette. Det var en
Komediedigters Lod, en Skæbne, der ramte den fremragende som den
nnge. Svenskeren Carl Gyllenborg, der 1721 oversatte og lokaliserede
Richard Steeles The lying lover og gjorde Oxford til Lund, fandt det
endog betimeligt i Forordet at værge sig mod personlige Udtydnin-
Sml‘y ™ e ? „ n i '3 . Akt(J6UScJUSteSenS Betenknln8 1 3- B°S >' P'der Paars),
bggeMmRA)WerIaUff 146
(Ame MaSnusens Koncept til Betænkningen
s)
Brev til Hagen af 5. Decbr. 1722, trykt i Tilskueren 1913, I 7 ff
af 24 W h r i 75 bo US ,tUTIF° SS af H -,Decbr- 1733 «g fra Foss til Stobæus
Î19071 c « 17340^ undsUniversitets Årsskrift, ny foljd, afd. 2 bd. 2 Nr. 11
1734 f
f
w ); ,?reV ffa HatlS Gram m Chr- Rantzau af 13- Febr-
b e m J l i
V i? HaM S™"1’ Kbhvn' 1907’ S‘ 39>‘ “ 0m Fred- Horn bør
i
Fortræd
f
-an J aï
f tl! den ovenfor nævnte Niels Horn, der kom
bortræd for sin Virksomhed ved Skuepladsen.
163 m fl Rsahbek 70ff'; Møller' Mnemosyne II, 314 ff. ; Museum 1892 I,
) Sml. Mantzius, Moliéretiden, S. 204.
1 0